Månedens TIP: Oplevelser for børn i Juni
juni 4, 2021Ferie og Børn finder gode TIP til oplevelser for børn i Juni. 📆
Hver måned finder Ferie og Børn oplevelser for børnefamilier, hvor også børnene i familien kan deltage. Nedenstående forslag er alle aktiviteter der sker i løbet af Juni måned og hvor der derfor kan være en ekstra god grund til at besøge de udvalgte steder og attraktioner. De udvalgte steder kan være udendørs aktiviteter, hjemme i haven eller det kan være oplevelser for børn i København eller et hvilket som helst andet sted i Danmark. Fokus er på ideer til udflugter der giver værdi for børnefamilier.
Oplevelser for børn i Juni måned
Maj måned giver lidt større chance for at solen kigger frem og giver bedre muligheder for udendørs aktiviteter. Men det er også tidspunktet hvor flere indendørs attraktioner må åbne igen. Vi har i denne måned udvalgt 5 gode forslag til oplevelser for børnefamilier – se dem herunder:
Shows i Cirkusland
Cirkusland er Cirkus Arena’s forlystelsespark i Slagelse på Sjælland. Her kan man opleve cirkusartister, shows og forlystelser samme sted.
I løbet af Juni måned kan man opleve shows for børn med Peter Pedel og senere på måneden er det de populære hunde fra Paw Patrol der er på show-scenen.
Datoer:
- D. 12 og 13 Juni er der Show med Peter Pedal.
- D. 19 og 20. Juni er der show med Paw Patrol.
Åbning af Tigerskoven i Knuthenborg safaripark
Tigerskoven som er det helt nye tigeranlæg i Knuthenborg Safaripark er netop åbnet. Nu kan man opleve de 5 tigre i det 6000m2 store anlæg. Tag en tur på board walken, hvor man kan følge tigrene i 5 meters højde eller benyt det mere jordnære glasparti til at følge tigrenes færden.
Safariparken på Lolland byder selvfølgelig også på alle de andre oplevelser for børn i parken – Med det nuværende gode vejr, er det helt sikkert et hit at huske badebukserne til en tur i vand- og naturlegeplads “Limpoland”.
Vægtertur i Roskilde
I Roskilde arrangerer de som noget nyt på en tur med vægteren. I gamle dage var vægteren en vigtig person som tændte gadelygter og var nattens betjent. I dag tænder lygterne uden hjælp fra en vægter – Men på turen med vægteren er der garanti for gode historier om byen og de gamle traditioner.
“Havet for længe siden” på Den Blå Planet
“Havet for længe siden” er titlen på den aktuelle udstilling på Den Blå Planet. Med udstillingen vises havdyr som levede i havet for mange år siden. Her kan man opleve en blæksprutte på størrelse med en varevogn, en 11 meter lang monsterhaj og mange flere store og imponerende fortidsdyr.
Det koster 185 kroner for voksne at komme ind og 100 kroner for børn under 11 år.
Odense Opening åbner
Den nye kulturelle Festival ODENSE OPENING åbner i slutningen af juni måned. Festivalen, som i høj grad er for børnefamilier, foregår i Odense bymidte fra d. 30. juni til d. 6. juli.
På festivalen kan man opleve Sebastian klein, dansere, Minecraft for børn og meget mere.
WOW PARK – Kom ud i naturen
Nu er det helt sikkert tid til et besøg hos WOW PARK i Billund eller Skjern. Her kommer familien ud i naturen, samtidig med at både børn og voksne bliver utrolig godt underholdt i de mange forlystelser og udfordringer.
Kravl op under trækronerne, hop i rundt imellem kæmpebolde, find rundt i labyrinten eller tag et hvil imens i bager snobrød ved de opstillede bålsteder.
WOW PARK er en super fed oplevelse – og lige nu er vejret helt perfekt 🌞
Info om Månedens TIP
Månedens TIP er udvalgt alene af Ferie og Børn og er ikke sponsoreret.
Baggrunden for Månedens TIP er at give nogle gode input til hvad man kan lave som børnefamile i Juni måned.
Ferie og Børn er ikke ansvarlige for oplyste rabatter, åbningstider eller andet ifbm. de foreslåede oplevelser for børn.
De udvalgte aktiviteter for børn er udvalgt på baggrund af kriterier som:
- Rabatter til attraktioner og andre udflugter
- Nye forlystelser for børn
- Børnevenlige aktiviteter, som udstillinger og foredrag
- Nyheder som er attraktive for børn
- Gode oplevelser for børn netop nu
Input til oplevelser for børn i Juni måned
Vi ved desværre ikke alt! Så har du kendskab til gode oplevelser, aktiviteter, rabatter eller på anden måde nogle gode tips til børnfamilier – så send dem gerne til os eller skriv dem ind i kommentarfeltet 📝