
Kom med vægterne på tur i Roskilde
maj 25, 2021Nu kan du komme med vægterne på tur i Roskilde i løbet af sommeren. Muligheden som er blevet til i et samarbejde mellem Roskilde Museum og vægtere fra Odenses nattevægtere og formanden for Danmarks Vægterlaug, kan opleves fra d. 5. juni i Roskilde. Her kan man tilbringe sine sommeraftener i byens gader i selskab med vægtersang og sjove fortællinger, når der udbydes historiske vandringer med vægtere.
Roskilde Museum gør, med dette tiltag, en del af Roskildes historie levende, når udklædte museumsværter med morgenstjerne og lanterne tager gæster med gennem byens historiske gader og skruer tiden tilbage til før 1907.
På turen synger vægteren de kendte vægtervers og kommer med sjove fortællinger. Deltagere på turen får indblik i vægternes virke som datidens nattepoliti, der hver nat gik rundt i Roskildes gader med et vågent øje, og skabte tryghed og lys i mørket.
Se de bedste museer i København her

Vægterne på tur i Roskilde giver underholdning for hele familien
Både børn og voksne kan være med på vægtergangen, som kan være underholdende for hele familien. Det er en særlig og inspirerende oplevelse, der starter med vægterens traditionsrige sang på klokkeslættet 20, hvor rundturen begynder. Undervejs kan man følge vægterens opgaver, få kendskab til forskellen på gadevægteren og tårnvægteren og høre om livet generelt i Roskilde by.
”Når deltagerne passerer Roskildes gamle gader og bygninger, vil vægteren undervejs fortælle nogle af de finurlige historier, som byen gemmer på. Man kan opdage nye sider af Roskilde, få indblik i livet på værtshusene, dengang vægterne patruljerede i gaderne, samt høre om tårnvægterens fejltrin”
fortæller Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.
Roskilde Museum kan nu tilbyde byens borgere og turister en unik og anderledes oplevelse i Roskile bymidte. Vægteren gør blandt andet stop ved Latinskolen, Hotel Prindsen, Algade og Skomagergade, og fortæller om stedernes liv helt tilbage til enevældens tid.
Sådan kommer du med vægterne på tur i Roskilde
Billetten til vægtergangen giver også adgang til Sankt Laurentius, så man i dagtimerne kan komme op og se, hvor tårnvægteren havde arbejdsplads. Der dermed god mulighed for at få en hyggelig familietur på en god danske sommeraften ud af det.
”Man kan jo kombinere vægtergangen med en middag på én af byens restauranter inden turen, eller nyde en kop aftenkaffe, når vægteren har sunget sidste vers. Det vil i hvert fald skabe lidt ekstra og anderledes liv i bybilledet, når vores udklædte vægtere fylder gaderne med sang og sjove fortællinger” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Priser og tider
Priser:
- Voskne: 90 kr. +billetgebyr
- Børn: Gratis
Billetter købes og bookes her
Billetten giver også adgang til Sankt Laurentius i besøgsstedets åbningstid.
Vægterture:
Juni-måned (4 ture):
- 5. Juni – kl. 20 – 21.30
- 12. Juni – kl. 20 – 21.30
- 19. Juni – kl. 20 – 21.30
- 26. Juni – kl. 20 – 21.30
Juli-måned (9 ture) – Hver onsdag og lørdag:
- 3. Juli – kl. 20 – 21.30
- 7. Juli – kl. 20 – 21.30
- 10. Juli – kl. 20 – 21.30
- 14. Juli – kl. 20 – 21.30
- 17. Juli – kl. 20 – 21.30
- 21. Juli – kl. 20 – 21.30
- 24. Juli – kl. 20 – 21.30
- 28. Juli – kl. 20 – 21.30
- 31. Juli – kl. 20 – 21.30
Turen starter foran Sankt Laurentius’ kirketårn på Stændertorvet.
Alle ture varer fra kl. 20 – ca. 21.30.
FAQ om Vægterturen i Roskilde
Du køber billet Billetto – Find info og link i artiklen
En vægter var en person som fungerede som nattepoliti og tændte lys i gaderne i gamle dage.
Læs mere i artiklen
Turene med vægteren i Roskilde arrangeres af Roskilde Museum, med hjælp fra Odenses nattevægtere.
Læs mere i artiklen
Prisen er 90kr. for voksne og børn kan deltage gratis.
Se hvordan du bestiller billetter i artiklen
Fantastisk tiltag – Vi har prøvet at gå med på vægterens rute i Fåborg og det var super spændende. Både for børn og voksne.
Hej Søren,
Vi har også været med på rundtur i Faaborg. og jeg giver dig helt ret – Det er super spændende!
Nu glæder vi os til turen i Roskilde 🙂
/ Helle
Kære Ferie og Børn.
Vil I gennemse datoerne i ovenstående endnu en gang? Der er vist gået kuk i systemet. Onsdage og lørdage i Juli er god nok, men de datoer I har fået skrevet på passer vist ingen steder.
Det er forvirrende for flere af vores gæster, som vi har måtte refundere billetter til.
Mvh. Maria fra Roskilde Museum / Sankt Laurentius
Hej Maria,
Tak for din kommentar og rettelse af de listede datoer.
Vi er selvfølgelig super kede af at nogle gæster og læsere er gået forgæves.
Det undskylder vi mange gange!
Datoerne er nu rettet til.
Håber i får nogle gode ture i den smukke by Roskilde.
God sommer 🙂
/Helle