Oplev naturen: Kronhjortens brøl

Oplev naturen: Kronhjortens brøl

september 16, 2021 0 Af Martin Fisker

Kronhjortens brøl: Tag børnene med en tur ud i naturen og oplev kronhjortens kamp om hunnernes opmærksomhed. Kronhjortens dybe brøl kan høres kilometer væk. Den brøler og brøler – Og det bliver den ved med de næste par måneder. Dette er for at tiltrække hinderne – det modsatte køn – og for at skræmme andre kronhjorte væk.

Det er nu en af efterårets spektakulære naturoplevelser kan opleves – Krondyrenes brunst.

Det er nu – og et par måneder frem, at næste generation krondyr skal etableres. Og det går ikke stille for sig. Krondyrenes dybe, og kraftige brøl er et fast indslag, ligesom man af og til også vil kunne høre lyden af gevirer der støder sammen, når kampen om hinderne fører til kamp mellem de store kronhjorte. 


>>Se også 45 gratis steder at tage hen for børn<<


Oplev krondyr i 16 statslige naturområder

Krondyrenes er et prægtigt dyr og specielt når de er i brunst, er der en fantastisk mulighed for at hele familien kan få en stor naturoplevelse – Og så er det gratis 🙂

På kortet herunder finder du de 16 bedste steder at se krondyr i statens skove og naturområder.

Oversigt over udvalgte steder man kan opleve Kronhjorte i Danmark (Foto: Naturstyrelsen)
Oversigt over udvalgte steder man kan opleve Kronhjorte i Danmark (Foto: Naturstyrelsen)

Her lever krondyrene i Danmark

I Danmark lever krondyret udelukkende i Jylland og på Sjælland – De findes dermed ikke på hverken fyn eller Bornholm. De største bestande af krondyr findes i Vestjylland, Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen. 

Krondyr lever i flokke i områder med store nåleskove, hvor de kan gemme sig om dagen, og på omkringliggende heder, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer, hvor de kan finde føde. Det anslås at der i Danmark lever omkring 14.000 krondyr.

Fra tab af gevir til Kronhjortens brøl

  • I løbet af vinteren taber kronhjortene deres gevir, og fra februar måned vokser et nyt gevir frem.
  • Fra april til juni føder hinderne kalvene.I august er hjortenes gevir udvoksede, og de “fejer” deres gevir mod træer og buske for at “rense” det for den beskyttende hud (bast), der har omgivet geviret mens det voksede.
  • I september og oktober er brunsttid for krondyrene og man kan begynde at høre kronhjortens brøl. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området.

Læs mere om krondyrenes brunst her.

Find svampe og lyng i naturen

Det er ikke kun krondyr, der kan opleves i naturen netop nu. Lige nu bugner det med svampe og bær i naturens spisekammer. Flere steder, specielt på de jyske heder, kan du også få øje på den blomstrende lyng. I statens naturområder er det tilladt at plukke til eget forbrug – dog kun svarende til, hvad der kan være i en almindlig bærepose.

Tips til turen

Vil du gerne opleve krondyrenes brøl – Så er det en god idé at følge et par enkle råd undervejs, så syrernes ikke forstyrres:

  • Kom ved solnedgang eller solopgang
    Ved solnedgang eller solopgang er de bedste tidspunkter for at opleve krondyr.
  • Hold afstand
    Bevæg dig forsigtigt og hold god afstand – gerne flere 100 meter. Kronhjortene er normalt ikke aggressive over for mennesker, men man skal respektere, at de skal have den nødvendige plads.
  • Undgå lukkede bevoksninger
    Undgå at gå efter lyden ind i krat og lukkede bevoksninger. Det kan forstyrre dyrenes i deres parring og man skræmmer oftest blot dyrene væk.
  • Bliv på vejene
    Hold dig på veje og større stier, hvor kronhjortene er vant til, at der færdes mennesker. Gå evt.i rabatten eller midterrabatten, så larmer du mindre.
  • Gå imod vinden
    Det kan være en god idé at nærme sig hjortene i modvind, Dermed kan de ikke kan lugte at man er tæt på, og er det en god ide at være musestille.
  • Hold hunden i snor
    Hvis du har hunden med, skal den selvfølgelig være i snor.

FAQ om Krondyr

Hvor gamle kan Kronhjorten blive?

Kronhjorten kan blive op til 2o år gammel.

Hvor meget vejer en kronhjort?

En Kronhjort kan veje op til 250 kilo. Vægten ligger dog normalt på ca. 150 kilo.

Hvor lever kronhjorten?

Krondyr lever typisk i nåleskove og på omkringliggende heder og marker.
Læs mere i artiklen.

Hvor store bliver kronhjortes gevir?

Geviret på en kronhjort bliver ca. en halv meter store og har typisk 12 til 14 takker. Ældre krondyr kan dog få helt op til 22 takker.

Hvornår er Kronhjorte i brunst?

Krondyr er i brunst i September og oktober måned.
Læs mere om Krondyrs cyklus i artiklen.

Kilde: Naturstyrelsen