Telttur med børn – Pakkeliste
juli 9, 2020Telttur med børn – Vi har netop købt et telt ⛺️ da jeg som barn har tilbragt mange gode stunder i telt med mine forældre. Dette vil jeg derfor forsøge at give videre til mine egne børn!
For kan man som forældre se igennem det fugtige tøj om morgenen, løbeturene med børnene til toilettet og at kroppen er lidt øm efter en nat på luftmadras eller liggeunderlag. Ja så er en telttur med børn fantastisk.!
Det er dage hvor børnene finder legekammerater, der hygges med kortspil i teltet og der er tid til at være sammen hele familien. 👨👩👧👦
Se alle pakkelister til ferie med børn
Jeg vil dog godt indrømme at vi måske ikke havde tænkt tanken helt til ende da vi købte teltet. For det er selvfølgelig vigtigt at have et telt til en telttur 😉
Men hvad med alt det andet? Og ja der er meget man skal huske, hvis man ligesom os, gerne vil have det lidt luksus på teltturen.
Ligesom med ski, cykelsport og de fleste andre hobbyer, så koster det også at starte op fra nul med camping. Også selvom vi “bare” har valgt et telt frem for en campingvogn.
Så et godt råd er at låne så meget som muligt af venner og familie, indtil i finder ud af om campinglivet er noget for jer.
Du kan se vores budget til indkøb af campingudstyr længere nede i artiklen.
Pakkelister til teltturen som du finder herunder
- Pakkeliste med ting til Teltet
- Pakkeliste med ting til spisetid
- Pakkeliste med praktiske ting til teltturen
- Budget over alle indkøb til en telttur med alt udstyr
TIP: Skal i på telttur langt væk hjemmefra, kan jeg anbefale at læse vores anbefalinger og pakkeliste til kør selv ferie med børn
– SE MERE HER
Ting til teltet
Det første vi skulle have styr på var udstyr til teltet. Dvs. alle de ting vi skulle bruge for at kunne bo i teltet og samtidig vil kunne opholde os ved teltet i løbet af dagen.
Her er de ting vi har købt ind til vores telttur med børnene:
- Telt
Vi endte med at købe et Outwell 15m2 oppusteligt telt. Årsagen er at vi kun har hørt godt om oppustelige telte, som gør det nemt og bekvemt. Derudover har vi lagt stor vægt på at teltet skulle være højt nok til at vi kan stå op inde i teltet, samtidig med at der er et lille for-område foran kabinerne som vi kan opholde os i i tilfælde af regn.
Se eksempler på telte her. - Camping bord
Det næste vi fik købt ind var et campingbord, som kan foldes sammen, så det kan være i bilen. Her kan vi kan sidde og spise og spille kort. Derudover kan det være i teltet og vi kan nemt flytte det ind i teltet hvis det regner.
Se eksempler på campingbord og stole her - Campingstole
Med campingstole er vi også gået efter 4 stole som kan foldes sammen, så vi kan have det med i bilen. Vi endte med at købe 4 festival stole til samlet pris på 200 kroner. Så må vi se om skulle have ofret lidt mere. 😉 - Liggeunderlag eller luftmadras
Her har vi valgt at indkøbe 4 selvoppustelige liggeunderlag med en tykkelse på 9cm. Efter sigende skal man sove godt på disse 🙂
Se eksempler på liggeunderlag og luftmadrasser her. - Sovepose og hovedpude
Hovedpuder tager vi med hjemmefra – så tjek ved den. Men soveposer som kan benyttes til udendørs brug, hvor kroppen kan ånde, men også holdes varm – Det skal vi også have købt ind!
Se eksempler på soverposer her. - Parasol
Måske er en parasol ikke vigtigt for alle at medbringe. Men for os med 2 lyshårede børn, så er dette helt sikkert en prioritet for os. Vi har derfor valgt en forholdvis billig parasol med et jordspyd, så den kan sættes i jorden. Således undgår vi at skulle medbringe en tung parasolfod. ⛱ - Lanterne / Lys til teltet
Til de lange sommeraftener har vi valgt at købe en lanterne, som kan stå på campingbordet eller hænge ned fra loftet i teltet. Vi har valgt en lanterne på batteri. Så er vi uafhængige af at trække strøm til lanternen.
Se eksempler på lanterner til teltturen her. - Lommelygte
En lille – men givetvis vigtig ting. Vi har valgt at både børn og voksne skal udstyres med en lommelygte. Dermed har alle mulighed for at finde sovebamsen, telefonen eller finde frem til toilettet om natten 😉
Vi har valgt led lommelygter, som ikke bliver varme.
Se eksempler på lommelygter her. - Strømkabel – CEE godkendt
For at kunne trække strøm til teltet har vi brug for et strømkabel. Dette skal være et CEE godkendt stik, som passer til strømudtag på langt de fleste campingpladser.
Se eksempler på CEE godkendte kabler her - Strips og gaffatape
Erfaringen siger mig blot at strips og gaffatape er godt at have med på enhver campingtur 😉
Ting til spisetid på telttur med børn
Noget som vi forbinder med ferie og hygge, er at kunne bruge god tid på at spise sammen hele familien. Så på vores telttur med børnene, skal vi selvfølgelig have styr på den del også!
Her er der rig mulighed for at benytte noget fra køkkenskufferne eller at låne sig frem til udstyr fra familie og venner.
Her er vores pakkeliste til spisetid på vores telttur med børn:
- Lille grill – evt. gasgrill eller Weber SmokeyJoe
Vi er så heldige at have en gammel SmokeyJoe som vi tidligere har haft med på sommerhusture. Alternativt kan man få en bordgrill eller en mindre gasgrill som nemt kan medbringes. - Grilltilbehør
Husk optændingsblokke, lighter, kul, grillstarter og tá-ting til grillen. - Service
Vi har været en tur i IKEA for at købe plastik bestik og tallerkner, krus, og morgenmads skåle. Der er dog rig mulighed for at købe bedre camping service. Men det må vente til vi bliver “rigtige” campister 😉
Se eksempel på outdoor service her. - Skarp kniv til kød og grønsager
Vi medbringer en lille køkkenkniv hjemme fra skuffen, samt et skærebræt hertil. - Opvaskebalje og opvaskebørste
Til teltturen er det nødvendigt med opvaskebalje, opvaskebørste og opvaskemiddel. For her er der ingen opvaskemaskine 😱 Så efter spisetid kommer opvasketid i fælleskøkkenet 🙂
Heldigvis er det faktisk et fantastisk mødested, hvor man let falder i snak med andre campister. - Køletaske og køleelementer
Når nu vi ønsker at bruge tid på at spise god mad sammen, hele familien. Så kommer vi ikke udenom at få anskaffet en køletaske og køleelementer. På den måde kan vi opbevare lidt pålæg o.lign. Det kræver selvfølgelig strøm, som enten kan hentes fra bilen eller på campingpladsen. Vi har af denne grund sikret os en teltplads med strøm.
Se eksempler på køletasker her. - Elkedel – til kaffe, kakao og the
Skulle vi være så uheldig at ramme en sommer med regnbyger, så er det da hyggeligt at kunne sætte sig ind i teltet og spille UNO med kaffe og varm kakao til. - Vanddunk
En stor plastic dunk med hane, så vi kan hente vand til en hel dag ad gangen.
Se eksempel på vanddunk her - Lille gryde
Vi medbringer en lille kasserolle. Så har vi muligheden for at koge lidt pasta og ris til maden.
Den praktiske pakkeliste til telttur med børn
- Tørresnor og tøjklemmer
- Paraply
- Stearinlys
- Kost og fejeblad
- Bolde, legetøj og spil
- Lagener
- Viskestykker og karklude
- Skraldeposer
- Vådservietter
- Kaffe
- Håndklæder
- Tæpper – Til de kolde aftener
- Førstehjælps-kit – Benyt evt. den fra bilen
- Pløkhammer
- Termoflaske
- Oplader til telefoner
- Rygsæk til udflugter
- Vaskepulver
- Solcreme – Læs vores anbefalinger af solcreme til børn
- En god bog 📙
Diverse ekstra udstyr
Dette er ekstraudstyr hvor du som campist kan få lov at “shine”. Få teltturen med børnene til at ligne et 5 stjernet ophold.
Jeg vil dog godt erkende at det er ikke her vi er gået “all-in”. Vi har dog alligevel forsøgt os med et indkøb af en sammenklappelig spand som vi fandt til 25 kroner i THansen👍
Kom gerne med andre forslag til hvad man kan tilføje af ekstraudstyr for at gøre teltturen lidt ekstra luksus :)?
Skriv i kommentaren under artiklen.
- Sammenklappelig reol
- Sammenklappelig spand
- Gulv til fortelt
- Gasblus eller Tangia
- Læhegn
- Alufolie underlag til soverum (Stopper kuldebro til luftmadras)
- Solcellelamper – bl.a. små lamper til at markere barduner når det er mørkt.
- Underlag til telt – evt. presenning (Gør det nemmere at rengøre teltet)
- Flere forslag?
Indkøb til teltturen – se budget her
For at blive klar til vores telttur med børnene, så har det krævet en del flere indkøb end vi havde forventet. For en ting er teltet – noget andet er alt det udstyr der følger med. Heldigvis havde vi en del af udstyret til spisetid i forvejen. Her har vi kunne benytte vores kasserolle og vi har medbragt elkedlen hjemme fra skabet.
Der er sikkert mange som kan komme afsted med mindre udstyr, end det vi har noteret på vores pakkeliste til teltturen. Det har dog været vigtigt for os at øge chancen for en god og hyggelig telttur med børnene.
Vi har derfor forsøgt at finde gode ting, men med fokus på pris.
Nogle af vores indkøb til teltturen er derfor af god kvalitet, hvor andre indkøb er lavet med fokus på pris.
Indkøb til teltet:
INDKØBSLISTE | INFO | PRIS |
---|---|---|
Telt | Outwell 5 personers oppustelig telt. | kr. 3.499,- |
Campingbord | Campingbord som kan klappes sammen i en pose. Er stort nok til at vi kan sidde 4 omkring bordet. Måler 70cm x 110cm. | kr. 299,- |
Campingstole | 4 campingstole som kan klappes sammen i en pose. (Festivalstole) | kr. 200,- |
Liggeunderlag | 4 selvoppustelige liggeunderlag med 9cm luftpude. | kr. 1.800,- |
Sovepose | 2 standard sommer soveposer. (Børnene havde i forvejen) | kr. 598,- |
Parasol | Lille parasol Ø180cm og et jordspyd. | kr. 155,- |
Lanterne | Led lanterne på batteri, som kan hænge fra loftet i teltet og stå på bordet når bordet er flyttet udenfor. | kr. 299,- |
Lommelygte | 2 stk. led mini lommelygte. | kr. 300,- |
Strømkabel | 7,5m CEE godkendt strømkabel med stikdåse for 3 x stik og USB. | kr. 399,- |
I ALT | SAMLET PRIS FOR ALLE INDKØB TIL TELTET | kr. 7.549,- |
Indkøb til spisetid på telttur:
INDKØBSLISTE | INFO | PRIS |
---|---|---|
Service | IKEAS plastic service serie – KALAS. 6 stk. tallerkner, skåle, kopper og bestik. | kr. 60,- |
Køletaske | Easy camp køletaske til 230V – inkl. køleelementer. | kr. 698,- |
Vanddunk | 8L folder vanddunk med aftapning. | kr. 149,- |
I ALT | SAMLET PRIS FOR ALLE INDKØB TIL SPISETID | kr. 907,- |
Samlet pris for indkøbt udstyr til telturen
Vores samlede pris for er dermed 8.456 kroner. Vi kunne have købt endnu mere, men besluttede at dette måtte gøre det for år 1 på telttur med børnene. 🙂
Det beløb vi har brugt er primært indkøb af udstyr til teltet. Her er teltet selvfølgelig en stor udgift i sig selv. Teltets pris er dog kun 40% af de samlede udgifter til at tage på telttur.
Alt efter jeres ambitioner og antal personer som teltet skal kunne rumme, så vil de fleste familier kunne blive klar til campingferie i telt for et budget fra 5.000 til 10.000 kroner.
Herudover kommer udgift til campingplads, mad, transport udflugter og hvad i ellers har planlagt. Telttur i Danmark er dog en god mulighed for en budgetferie som de fleste har råd til.
Vi anbefaler altid at lave et ferie eller rejsebudget inden i kaster jer ud i det.
Du kan nemt og enkelt lave dit eget budget i vores REJSEBUDGET her.
6 svar om telttur med børn
Fordelen er, at investeringen er lille og at du nemmere kommer rundt med teltet. Du slipper dermed for at skulle trække en campingvogn eller lign.
Ulempen er pladsen, da det kan være lidt trængt for en stor familie i telt. Herudover fungerer telturen med børnene bare bedst i tørvejr 😉
Prisen på telte varierer utrolig meget. Du kan få et ok 4 personers telt fra omkring 2.000 kroner. Hvis du vil have et kvalitetstelt skal du regne med lidt mere.
Der er mange steder i Danmark du kan overnatte gratis. Tjek naturstyrelsen for kort over dette. Herudover er der ca. 500 campingpladser i Danmark, som tilbyder en plads med strøm, toilet og aktiviteter.
Prisen for en overnatning i telt på en campingplads varierer meget. Prisen sættes ud fra de faciliteter der er til rådighed på campingpladsen. Prisen for en teltplads ligger typisk fra 100 til 300 kroner pr. nat.
God campingferie 🏕