Dyrehavsbakken – Der er noget om snakken

Dyrehavsbakken – Der er noget om snakken

august 11, 2021 0 Af Helle Jensen

Dyrehavsbakken er for mange voksne kendt som den folkelige udgave af en forlystelsespark, med fokus på fadøl, fællessang og ikke mindst Cirkusrevyen. Men også mange børnefamilier besøger hvert år den gamle forlystelsespark i Dyrehaven 10 km nord for København. For her ligger verdens ældste og en af Sjællands bedste forlystelsesparker i smukke omgivelser og med masser af oplevelser for børn.

Vi har derfor valgt at bruge en sommerdag på Bakken – En dag med fokus på de mange børnevenlige oplevelser, som Bakken kan byde på. For er Bakken mest af alt en forlystelsespark for voksne og unge med hang til fadøl, Revy og 5-kamp i de mange boder? Eller er dette stedet hvor børn og voksne kan hygge sig sammen med hver sit formål?

Forventningsfulde og fulde af energi ankom vi (2 voksne og 2 børn på 5 og 8 år) til en dag på Dyrehavsbakken!

Børnevenlige forlystelser på Dyrehavsbakken

Forlystelserne på Bakken er for børn – Her er der er masser af forlystelser for små og mellemstore børn. Her finder man i alt 32 forlystelser – Her er alt fra den klassiske Hestekarussel, børnevenlige rutsjebaner som Mariehønen, Mine Train Ulven og Rutschebanen, til de altid populære ballongynger, Radiobiler og flyvende tallerkener.

Fuld fart på Mariehønen på Dyrehavsbakken (Foto: Ferieogborn.dk)
Fuld fart på Mariehønen på Dyrehavsbakken (Foto: Ferieogborn.dk)

Faktisk er stort set alle forlystelser børnevenlige og der er dermed masser at prøve for børn i alle aldre. Parken er opbygget simpelt og kompakt – Hvilket gør det nemt at nå hele parken rundt og for børnene at overskue. På travle dage kan der opstå lange køer til nogle af de populære forlystelser, men på den dag vi besøgte parken kunne børnene nemt få prøvet stort set alle forlystelser på de 8 timer vi var i parken.

Så stor skal man være for at prøve forlystelserne

På Bakken er det forskelligt fra forlystelse til forlystelse om det er alder eller højde der afgører om børnene må prøve de enkelte forlystelser. Her kan selv de mindste børn få prøvet en hel del forlystelser og børn over 6 år kan stort set få prøvet det hele uden en voksen.

Tip: Der kan købes Mini-Turbånd til de mindste børn under 115cm – Som dog kun gælder til 11 af de 32 forlystelser.

Temadage på Dyrehavsbakken

Ligesom flere andre populære attraktioner i Danmark – Så afholder Bakken hvert år en række temadage. Her er den gamle park pyntet med årstidens tema. I efterårsferien inviteres der til Høstfest, hvor der er pyntet op med halmballer, græskar og fugleskræmsler. I november og december pyntes parken op til jul, med rensdyr, nisser og æbleskiver, som på alle måder fylder sanserne med juleindtryk.

Kommer man derfor forbi København uden for højsæsonen, så er der heldigvis flere gode grunde til at besøge den gamle park.

Temadage på Bakken:

  • Åbning
  • Veteranbiler indtager Bakken
  • Hundeskue
  • Høstfest (Efterårsferien)
  • Jul

Se hele eventkalenderen her

Pris for en dag med børn på Bakken

Radiobiler er altid et hit for børn (Foto: Ferieogborn.dk)
Radiobiler er altid et hit for børn (Foto: Ferieogborn.dk)

Her er vores udgifter til en dag på Dyrehavsbakken (2 voksne og 2 børn på hhv. 5 og 8 år).

  • Entre: Gratis
  • Turbånd Med dato (til 2 børn): Kr. 458,-
  • Aftensmad (Restaurant Skovly): kr. 712,-
  • Is: Kr. 133,-

SAMLET for en dag for 2 voksne og 2 børn på Dyrehavsbakken: Kr. 1.303,-

Turbånd / Turpas (Priser i 2021)

Turbånd (Til alle forlystelser): Kr. 279,-
Mini-Turbånd (Til børn under 115cm): Kr. 189,-
———————————————-
Sæsonkort – kr. 899,-

TIP: Bestil billetterne i online forvejen (Turbånd med Dato) og spar 50 kroner pr. turbånd.

Find billetter her

Rutsjebane på Dyrehavsbakken (Foto: Ferieogborn.dk)
Rutsjebane på Dyrehavsbakken (Foto: Ferieogborn.dk)

Bakken åbningstider

Åbningstiderne varierer alt efter hvornår du ønsker at besøge Dyrehavsbakken.
De fleste dage i Sommersæsonen åbner forlystelsesparken dog kl. 11.00 og lukker kl. 23.00.
Uden for højsæson er de fleste hverdage fra kl. 12.00 til kl. 22.00

Vær opmærksom på, at uden for højsæsonen holder Bakken lukket Mandage og Torsdage.
Du kan se alle åbningstider her.

FAQ om Dyrehavsbakken

Hvor ligger Dyrehavsbakken?

Bakken ligger i Klampenborg, nord for København.
Adressen er Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg
Find vej her

Hvor gammel er Dyrehavsbakken?

Bakken er verdens ældste eksistende forlystelsespark og er fra 1583. Dermed er parken 438 år gammel!

Hvor mange forlystelser er der på Bakken?

Der er I alt 32 forlystelser på Bakken.
Læs mere i artiklen

Hvad koster en dag på Bakken med børn?

Det koster ca. 1.300 kroner for en dag på bakken for en familie på 4.
Se budgettet i artiklen

Hvad koster entre til Bakken?

Der er gratis entre til Bakken – Det koster dog penge at prøve forlystelser og boder.

Der køres ræs med Racing Team på Bakken (Foto: Ferieogborn.dk)
Der køres ræs med Racing Team på Bakken (Foto: Ferieogborn.dk)

Anbefaling af Dyrehavsbakken

De fleste forlystelser er allerede lukket, men børnene er slet ikke færdige med at prøve de mange forlystelser! De skal lige nå en ekstra tur i Mariehønen og Kaffekopperne 🙂

Det har været en super god dag på Dyrehavsbakken. Der er masser af ting, som er lavet for voksne og der er fadøl alle steder. Men der er også “højt til loftet”, en charmerende stemning og en historisk atmosfære med Pjerrot, gøgl, forlystelser, spisesteder, ishuse og meget meget mere. Det føles som en byfest med masser af glade børn og voksne.

Vores børn er glade og helt sikkert trætte – Men de er så absolut en god oplevelse rigere!
Denne dag kommer de til at snakke om længe endnu 🥳

BEDØMMELSE

BEDØMMELSE
83 100 0 1
83/100
Total Score
  • TRANSPORT TIL STEDET
    73/100 Godt
    Beskriver hvor nemt det er at komme frem til stedet
  • BØRNEVENLIG
    83/100 Meget godt
    Beskriver hvor godt stedet er for børn
  • OMRÅDET GENERELT
    89/100 Super godt
    Beskriver hvor godt området/stedet er lavet/indrettet
  • PRIS
    87/100 Super godt
    Beskriver hvor dyrt eller billigt det er at komme ind og købe mad

FOR

  • Gratis indgang
  • Skønt område omkring Bakken
  • God atmosfære
  • Gode spisesteder
  • Events

IMOD

  • En del boder er lavet for voksne