Månedens TIP: Oplevelser for børn i Maj

Månedens TIP: Oplevelser for børn i Maj

maj 5, 2021 2 Af Helle Jensen

Ferie og Børn finder gode TIP til oplevelser for børn i Maj. 📆
Hver måned finder Ferie og Børn oplevelser for børnefamilier, hvor hele familien kan deltage og hvor der netop i Maj måned kan være en god grund til at besøge de udvalgte steder og attraktioner. De udvalgte steder kan være udendørs aktiviteter, hjemme i haven eller det kan være oplevelser for børn i København eller et hvilket som helst andet sted i Danmark. Fokus er på ideer til udflugter der giver værdi for børnefamilier.

De udvalgte aktiviteter for børn er udvalgt på baggrund af kriterier som:

  • Rabatter til attraktioner og andre udflugter
  • Nye forlystelser for børn
  • Børnevenlige aktiviteter, som udstillinger og foredrag
  • Nyheder som er attraktive for børn
  • Gode oplevelser for børn netop nu

Oplevelser for børn i maj måned

Maj måned giver lidt større chance for at solen kigger frem og giver bedre muligheder for udendørs aktiviteter. Men det er også tidspunktet hvor flere indendørs attraktioner må åbne igen. Vi har i denne måned udvalgt 5 gode forslag til oplevelser for børnefamilier – se dem herunder:

Verdens største slange i odense Zoo (Foto: Odense Zoo)

Oplev verdens største slange

Fra d. 21. maj kan man opleve den Grønne Anakonda i Odense Zoo. Den grønne Anakonda er verdens største slange og kan blive op til 9 meter lang. Helt så stor er slangen i Odense Zoo dog ikke – men mon ikke slangen på 141kg og 4, meter kan gøre indtryk alligevel 🙂

Læs mere her


LEGO House I Billund (Foto: LEGO HOUSE)

LEGO HOUSE er åbent

Med de seneste lempelser kan vi igen besøge LEGO HOUSE i Billund og gå på opdagelse i det spændende og anderledes hus.

TIP: Ud fra restriktionerne er der et max på antal gæster – Køb derfor din billet online her – Du sparer samtidig kr. 50,-


Oplev Krydsfelt hos Naturkraft (Foto: Naturkraft)

Krydsfelt på Naturkraft

I sidste weekend af Maj, kan man hos Naturkraft ved Ringkøbing opleve krydsfeltet af kultur, videnskab og grøn omstilling.
I løbet af de 4 dage kan man deltage i madjagt med Micki Cheng, køre på el-løbehjul, høre Mads langer, Jan Gintberg og meget mere.

Se mere her


Vandbingo med Fiskeri- og Søfartsmuseet (Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet)

Deltag i Vandbingo

Det vrimler med liv under vandet i selv den mindste bæk. Med vandbingo får man en digital bingoplade med 24 felter – herefter er det blot at komme ud i naturen for at finde de mange elementer på pladen. En sjov lege for hele familien 🙂

Læs mere her


Djurs Sommerland - Bedste forlystelsespark 2020

Forlystelsesparkerne åbner igen

Nu er det endelig blevet tid til at besøge de mange fede forlystelsesparker. Det kunne bl.a. være en tur til Djurs Sommerland som åbnede igen d. 30. april. Her kan man tage en tur i en af verdens bedste rutschebaner – Piraten.

TIP: Det er en god ide at tjekke corona-information inden i tager afsted.


Zootårnet I København Zoo (Foto: København ZOO)

Zootårnet åbner igen

Det gamle 43,5 meter høje Zootårn fra 1905 er blevet renoveret i løbet af vinteren. Nu åbner tårnet i København ZOO igen me den stor genåbningsfest på kristihimmelfarts dag.

Læs mere her


Info om Månedens TIP

Månedens TIP er udvalgt alene af Ferie og Børn og er ikke sponsoreret.
Baggrunden for Månedens TIP er at give nogle gode input til hvad man kan lave som børnefamile i April måned.

Ferie og Børn er ikke ansvarlige for oplyste rabatter, åbningstider eller andet ifbm. de foreslåede oplevelser for børn.

Input til oplevelser for børn i maj måned

Vi ved desværre ikke alt! Så har du kendskab til gode oplevelser, aktiviteter, rabatter eller på anden måde nogle gode tips til børnfamilier – så send dem gerne til os eller skriv dem ind i kommentarfeltet 📝