ZOOs i Danmark

ZOOs i Danmark

november 3, 2020 0 Af Helle Jensen

Vi har heldigvis mange gode ZOOs i Danmark! Zoologiske haver i Danmark er et hit for både børn og voksne. Ved at besøge en af de mange ZOOs, kan man komme helt tæt på både store og eksotiske dyr, men også dyr som lever i naturen her i Danmark.

Hos Ferie og Børn har vi besøgt mange ZOOs i Danmark og hver gang kommer man hjem med ny viden om natur og dyr. Mange steder kan man komme helt tæt på, når dyrepasseren fodrer dyrene – her er dyrepasserne generelt gode til at fortælle om hvordan dyrene lever og opfører sig i naturen.

Generelt er standarden for ZOOs i Danmark rigtig høj – Her har vi dog udvalgt de 14 zoologiske haver, som vi mener er de bedste i Danmark (De 14 bedste ZOOs i Danmark er listet i vilkårlig rækkefølge):

Mangler der nogen? – Skriv gerne flere ZOOs i kommentarfeltet.

De 14 bedste ZOOs i Danmark


København Zoo

Panda I København ZOO (Foto: Frank Rønsholt)
Panda I København ZOO (Foto: Frank Rønsholt)

København Zoo er Danmarks mest besøgte zoologiske have, med mere end en million gæster om året! Og København Zoo skuffer ikke – Her er der et stort udvalg af alverdens dyr, ikke mindst de meget omtalte Pandaer, som er udlånt fra Kina.



Ree Park

På Land Rover Safari i Ree park
På Land Rover Safari i Ree park

Ree Park, som ligger tæt på Ebeltoft på Djursland, er en zoologisk have med mulighed for at tage på safaritur på savannen i Jeep. Og når safarituren er fuldført kan du hoppe videre over i det flotte tog – Amerika ekspressen og tage en tur med toget rundt i parken.


  • Specielt for børn: Amerika Ekspressen – Toget der kører rundt mellem de vilde dyr i parken er en god tur for de mindste børn. Her kan de hvile benene imens de oplever naturen tæt på.
  • Adresse: Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Ree Park her

Givskud ZOO

Løveparken i Givskud Zoo
Løveparken i Givskud Zoo

Givskud ZOO er en zoologisk beliggende ved Givskud i Jylland. I denne ZOO kan man køre rundt i sin egen bil. Her kører man igennem de store områder med giraffer, bøfler, zebraer og mange flere dyr fra hele verden.
Givskud ZOO er dog mest kendt for sin løvepark. Her kan man køre ind i det store løvebur og se de mange løver helt tæt på – Det er unikt.


  • Specielt for børn: Legepladserne – Givskud ZOO har flere store områder fyldt med legeting og legepladser for både store og små børn. Alene disse legepladser giver indhold nok til en hel dag i Givskud ZOO.
  • Adresse: Løveparkvej 3, 7323 Give – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Givskud Zoo her

Randers Regnskov

På safari i Randers Regnskov
På safari i Randers Regnskov

Randers Regnskov er primært en indendørs zoologisk have. Her er de 3 kupler fyldt med regnskov fra 3 forskellige verdensdele. Randers Regnskov har skabt et populært tropisk klima med masser af eksotiske dyr, som krokodiller, søkøer, slanger, flagermus, myresluger og mange flere.
De seneste år er Randers Regnskov blevet udbygget med et udendørs område, som byder på både pantere og bondegårdsdyr.



Jyllands Park Zoo

Søbjørn I Jyllands Park Zoo
Søbjørn I Jyllands Park Zoo

Jyllands Park ZOO ved Herning i Jylland, er en overskuelig zoologisk have med plads til alle. Her kan man bl.a. opleve fodring af de charmerende søbjørne og se aberne udfolde sig. Udover de mange dyr, byder Jyllands Park Zoo også på flere små forlystelser for de mindste.



AQUA Akvarium og Dyrepark

AQUA akvarium og dyrepark i Silkeborg ligger smukt placeret i det naturrige område ved Silkeborg. AQUA præsenterer dyr som lever i naturen omkring os ved ferskvandssøer og i vandløb. Her kan du bl.a. opleve de svømmedygtige oddere, lappedykkere, geder og bævere.


  • Specielt for børn: Vandlegepladsen “Vandets Kraft” giver børnene mulighed for at plaske med vand på en ny og spændende måde.
  • Adresse: Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om AQUA her

Odense Zoo

Makakaber i Odense Zoo (Ard Jongsma)
Makakaber i Odense Zoo (Ard Jongsma)

Den gamle zoologiske have i Odense fra 1930 – Odense Zoo – er en zoo med børnene i centrum. Her kan du bl.a. møde giraffer, chimpanser, kameler og pingviner. Med klappedyr, vandleg og zoo-toget som kører en tur gennem hele parken, er der masser af sjov for børnefamilier.



Aalborg Zoo

Isbørn i Aalborg Zoo (Foto: Aalborg Zoo)
Isbørn i Aalborg Zoo (Foto: Aalborg Zoo)

Aalborg Zoo ligger tæt på centrum i Aalborg. Her kan man opleve mere end 125 forskellige dyrearter i 8 hektar store zoologiske have. Blandt de 125 dyrearter finder man mange eksotiske dyr som de afrikanske elefanter, asiatiske løver, californiske søløver og så selvfølgelig de populære isbjørne.


  • Specielt for børn: Zoofariscenen i Aalborg Zoo er en scene hvor dyrepasserne fortæller om de mange dyr og tager nogle af parkens trænede dyr med på scenen.
  • Adresse: Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Aalborg Zoo her

Den Blå Planet

Den Blå Planet nye formidlingstiltag giver ordet til dyrerne
Den Blå Planet

Den Blå Planet ligger i Kastrup og er et forholdsvis nyt akvarium fyldt med mere end 450 dyrearter i det 12.000m2 store anlæg. Modsat de øvrige Zoo’s, så tager Den Blå Planet de besøgende med under vandet. Her kan man se havoddere, hammerhajer, rokker og blæksprutter.


  • Specielt for børn: I udendørsområderne ved Den Blå Planet kan børn lege med vand på vandlegepladsen og gå på opdagelse i det Vilde Vandhul med fiskenet.
  • Adresse: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Den Blå Planet her

Skandinavisk Dyrepark

Brunbjørn i Skandinavisk Dyrepark (Foto: Skandinavisk Dyrepark)
Brunbjørn i Skandinavisk Dyrepark (Foto: Skandinavisk Dyrepark)

Skandinavisk Dyrepark ligger ved Kolind på Djursland og en zoologisk have med fokus på dyr som lever i skandinavien. Her kan man finde dyr som isbjørne, brunbjørne, ulve, havørne og moskusokse.



Kattegatcenteret

Fodring af hajer i Kattegatcenteret
Fodring af hajer i Kattegatcenteret

Kattegatcenteret ligger på havnen i Grenå på Djursland. Kattegatcenteret er et akvarium med mere end 250 dyrearter. Stedet er specielt kendt for det store hajbassin, hvor gæsterne kan gå under vandet og dermed komme helt tæt på de spændende dyr. Udover hajer kan man opleve sæler, klovnefisk og en masse fisk fra de danske farvande.



Knuthenborg Safaripark

Elefanter i Knuthenborg SafariPark
Elefanter i Knuthenborg SafariPark

Knuthenborg Safaripark ligger ved godset Knuthenborg på Lolland. Her på nordeuropas største safaripark kan man møde 70 forskellige dyrearter. Her er alt fra elefanter, giraffer og Zebraer til Lamaer, antiloper og næsehorn. I Knuthenborg Safaripark finder man også en dinosaurerskov og forlystelser i Limpoland.


  • Specielt for børn: I Knuthenborg SafariPark kan børnene mere end at se på de mange flotte dyr, her kan de samtidig prøve de mange forlystelser i Limpoland, midt i den store safaripark.
  • Adresse: Knuthenborg Alle 1, 4930 Maribo – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Knuthenborg Safaripark her

Silkeborg Ørnereservat

ZOOs I Danmark: Silkeborg Ørnereservat
ZOOs I Danmark: Silkeborg Ørnereservat

Silkeborg Ørnereservat falder måske lidt udenfor resten af denne liste. Men jeg synes nu alligevel den skal med, da den er så anderledes ifht. andre ZOO’s i Danmark. På Silkeborg Ørnereservat kan man møde Falkemanden med de mange rovfugle. Her optræder Falkemanden med de mange rovfugle og viser hvordan de jager og lever i naturen.



Blåvand Zoo

Stor slange fra Blåvand Zoo
Stor slange fra Blåvand Zoo

Blåvand Zoo er blandt de mindre ZOOs i Danmark og ligger tæt på hav og sommerhusområder ved Blåvand i Vestjylland. Her finder man mere end 400 dyr, bl.a. den hvide løve og røde kæmpe kænguruer. Herudover er Blåvand Zoo en børnevenlig zoologisk have med masser af klappedyr for de mindre børn.


  • Specielt for børn: I Blåvand Zoo finder man mange klappedyr, som æsler, geder m.fl.. Samtidig er legeredskaber og legepladser fordelt rundt i parken så alle børn kan være med.
  • Adresse: Øster Hedevej 1, 6857 Blåvand – Find på kort her
  • Læs mere om: Find mere info om Blåvand Zoo her