Opalsøen

Opalsøen

juli 28, 2021 Slået fra Af Naturen i Danmark
Brugernes bedømmelse af Opalsøen
Sending
User Review
4 (2 votes)

Tæt ved Hammershus på Bornholm finder man Opalsøen. Opalsøen er en stor dyb badesø med rig mulighed for at bade eller måske endda prøve kræfter med danmarks længste tovbane fra toppen af klippen. Her hopper man ud fra klippen i ca. 50 meters højde, for så at køre de 290 meter på tovbanen indtil man rammer vandet. På turen mod vandet kan man komme op på omkring 60 km/t.

Find flere gode oplevelser på Bornholm her

Badning i Opalsøen

Det er muligt og oplagt at bade i Opalsøen. Søen er dog ca. 10 meter dyb – så det kræver at alle kan svømme.
Der er mulighed for at gå ud fra breden, men det mest oplagte er at tage springet fra klipperne fra ca. 6-7 meters højde. Her indbyder det blå vand til at overvinde springet ud i søen og en forfriskende svømmetur.

Ønsker man en tur med den 290 meter lange tovbane så koster det 185 kr. for den første tur og 90 kr. for de efterfølgende. Tovbanen er åben fra 26. Juni til 14 august – fra kl. 10.00 til kl. 17.00.

Tovbanen ved Opalsøen på Bornholm (Foto: Ferieogborn.dk)
Tovbanen ved Opalsøen på Bornholm (Foto: Ferieogborn.dk)

Kort om Opalsøen

Helt op til 1970’erne var granit den største eksportvare på Bornholm. Her huggede man granit og sejlede det fra Hammershavn. Men i 1970 lukkede man Hammerbrudet hvilket har givet plads til vandreruter, udflugtsmål og ekstremsport, som bl.a. Tovbanen der kan give selv de seje piger og drenge en klump i halsen, inden de sætter af og begiver sig ud på de 290 meter ned mod søen 😉

Find vej

Opalsøen
Opalsøen
3770 Allinge
Danmark