Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter

juli 28, 2021 Slået fra Af Helle Jensen
Brugernes bedømmelse af Bornholms Middelaldercenter
Sending
User Review
4 (2 votes)

Tæt ved Gudhjem finder man Bornholms Middelaldercenter. Her er der lavet en mindre middelalderby, som giver børn og voksne et indblik i livet i middelalderen. Her kan man se hvordan de fattige bønder klarede sig igennem dagen og hvordan livet har været som stormand på den imponerende stormandsgård.

TIP: Tag med Bornholms Middelaldercenter til Hammershus og få en guidet rundvisning – Find billetter her

Find flere gode oplevelser på Bornholm her

Gøgl og gode historier

Så snart man kommer ind ad indgangen til Middelaldercenteret, er man midt i gamle dage. Her er dyrene indhegnet med flettet hegn, husene er lavet af bjælker og stierne som snor sig imellem husene er helt uden belægning eller anden form for nydelig underlag – Det er som i gamle dage 🙂

I flere huse er der gang i de daglige gøremål – Det kan være at garnet skal farves eller at maden skal koges. Herudover er der mulighed for at se på sværd, rustninger og skyde med bue og pil.

Bornholms Middelaldercenter (Foto: Ferieogborn.dk)
Bornholms Middelaldercenter (Foto: Ferieogborn.dk)

På den lille scene midt i området kan man i løbet af dagen opleve opvisninger med sværd og ild, teater og akrobatik. Det giver en god mulighed for at tage et hvil imellem de mange middelalder indtryk. 🎭

Er man meget interesseret i historier fra middelalderen, kan man gå med på en rundvisning. Her får man mange gode historier og læring om middelalderen og om hvordan man boede, levede og kæmpede.

Våben og rollespil på Bornholms Middelaldercenter

Et stort hit for børnene er de mange våben og rustninger fra middelalderen. På stormandsgården finder man masser af disse – Alle med mulighed for at se og holde. Her er der også jævnligt foredrag om de hvordan man benyttede de mange våben i middelalderen. Her kan man også se våben med sortkrudt affyret – Bl.a også den gamle kanon, som med sikkerhed giver et ordentligt brag. ⚔️

Rustninger og våben på Bornholms Middelaldercenter (Foto: Ferieogborn.dk)
Rustninger og våben på Bornholms Middelaldercenter (Foto: Ferieogborn.dk)

Det er også her man kan være med i det stærkt underholdende rollespil. Her bliver de deltagende børn og voksne delt op i 2 hold. Herefter går det ud på at finde flest af de 25 gemte flag i området. Men det kræver at man er modig og snedig, da det andet hold er klar til at kæmpe om de eftertragtede flag 🛡

Middelaldertræf på Bornholm

Hvert år i uge 29 byder Bornholms Middelaldercenter til Middelaldertræf – Dette er bestemt et besøg værd. Her flytter hundredevis af middelalderentusiaster ind på centeret for at leve som i middelalderen. Hele centeret er fyldt med historiske telte hvor man kan handle hjemmelavet håndværk, spise, se hvordan folk arbejder og prøve de forskellige aktiviteter der tilbydes.

Priser og åbningstider

Pris i højsæson

Højsæsonen løber fra 28 Juni – 7 August.

  • Børnebillet (3-10 år): 75 kr.
  • Voksne: 125 kr
  • Børn (0-2 år): 0 kr

Åbningstider i højsæson

Højsæsonen løber fra 28 Juni – 7 August.

  • Mandag til Lørdag fra kl. 10.00 til kl. 17.00

Find vej

Bornholms Middelaldercenter
Stangevej 1
3760 Gudhjem
Danmark