Pisternes farve – Hvilke pister skal jeg vælge?
februar 12, 2020Pisternes farve – Hvad betyder det og hvilke passer til mit niveau. Skal du søge med de blå pister eller det de røde som du udfordret af. Eller måske er der nogle farve pister du skal undgå – det kan evt. være de sorte pister.
Vi har lavet en lille guide som fortæller lidt om hvad du kan forvente at møde.
Pisternes farve – oversigt:
- Grøn Piste / Grøn Løjpe
- Blå Piste / Blå Løjpe
- Rød Piste / Rød Løjpe
- Sort Piste / Sort Løjpe
- Offpiste
Dette er de nemmeste nedløb på ski, som alle klarer forholdsvis nemt. Vær opmærksom på at denne farve kan benyttes som rene transportstier, som dermed ikke er så sjove at prøve kræfter med.
Den blå farve antyder en begynderbakke, hvor alle børn og voksne skiløbere stadig kan være med.
Den røde farve betyder at sværhedsgraden er over middel. Disse bakker er for de mere øvede skiløbere. Sværhedsgraden varierer dog meget fra bakke til bakke.
Skibakker markeret med en sort farve er typisk kun for ekstra øvede skiløbere, da hældningen på disse kan være ret voldsomme og kræver derfor en meget øvet skiløber.
Offpiste kan være markeret på pistekortet. Her er det typisk med stiplede linjer. Det kræver en øvet skiløber at begive sig ud på disse.
Grønne pister og løjper
De grønne pister og løjper findes oftest i Frankrig, Norge og Sverige.
De er kendetegnet ved at de markeret med grøn på pistekort og på skiltningen på selve løjpen.
Er du helt ny på ski og finder dig selv på en grøn løjpe – så frygt ej – Dette er en den type af løjper der har den mindste hældning og dermed er lettest at komme ned ad 🙂
Læs mere om at være ny på ski – her
Det er dog værd at bemærke at en del grønne løjper bruges som rene “transport-stykker” – det kan være at det er vejen til et område med hytter eller vejen imellem to bakker.
Disse er som regel ikke så sjove for hverken nye på ski, eller de mere øvede.
Blå pister og løjper
Blå piste: Pister eller løjper markeret med blå farve på pistekortet og via skiltningen på selve bakken.
I Østrig, Italien og Schweiz er de blå pister normalt de letteste du finder – De er kendetegnet ved at de er brede og med en hældning der er overkommelig for de fleste – også mindre børn.
De blå pister er i mine øjne klart de bedste for nybegyndere at øve sig på. Den gode bredde sikrer at du har god tid til at dreje, og den mindre hældning gør at dine fejl bliver tilgivet, så du ikke tager de store styrt.
Røde pister og løjper
Rød piste: De røde pister kan være udfordrende for både øvede og nybegyndere.
En rød piste kan have fået farven rød på grund af at pisten er smal og dermed mere udfordrende end de blå. Eller hældningen kan være noget mere udfordrende.
Min påstand er at alle der har lært at dreje og bremse kan begå sig på de røde bakker. Hav dog respekt for at sværhedsgraden nu er øget fra de blå bakker. Og at det kræver nogle flere kræfter at køre på disse – Jo mere træt i benene – jo sværere er det at dreje og bremse. Så er du på pisten for at udfordre dig selv, kan det være en fordel at komme afsted om formiddagen.
Sorte pister og løjper
Sort piste: Den sorte piste er markeret med sort på dit pistekort og på bakkerne.
Hav især øje på pisternes farve, hvis du møder de sorte skilte – for er du ikke øvet på ski, vil jeg på ingen måde anbefale at du forsøger dig på disse. De sorte pister er klart de stejleste markerede pister med op til 50% hældning.
Det er både udfordrende, nervepirrende og super sjovt og er du blevet dus med de røde bakker, så skal du ikke snyde dig selv for en oplevelse!
Men et godt råd herfra: Gør det aldrig som den sidste tur – Det er med trætte ben det går galt – Gør det en formiddag efter et par opvarmningsture på rød eller blå bakker.
Norge og Sverige er kendt for de børnevenlige løjper hvor hele familien kan være med.
Men lige når det kommer til de sorte bakker – Så kan Norge og Sverige sagtens være med helt fremme – Det er ikke for sjov at de kalder deres løjper for navne som eksempelvis “væggen” – For det er lige netop den oplevelse du møder når du tager turen 😉
Stiplede pister
Offpiste: Er en piste markeret med en stiplet linje på skiområdet pistekort, så er det typisk et udtryk for at pisten er ikke er præpareret, som de øvrige pister. Og du må derfor forvente at pisten kan være ret opkørt og i nogle tilfælde minde mere om en pukkelpist end en reel piste. I nogle tilfælde vil den stiplede rute markere en offpiste, som dog er markeret og godkendt.
Er du ny på ski, så er det nok ikke de pister der er markeret som stiplede du skal starte ud med – Men har du fået styr på teknikken, så vil du helt sikkert kunne finde nye udfordringer her.
Pisternes farve fortæller dog aldrig hele historien, så det er med at komme ud og udforske og udfordre – Husk at have pakkelisten til skiferien klar – God tur !
De nemmeste skibakker
De nemmeste skibakker er dermed markeret med grøn og blå. På pister markeret med disse farver kan alle skiløbere begå sig – Også nybegyndere og børn.
De grønne skibakker findes typisk i de nordiske lande, som Norge og Sverige og benyttes i mange tilfælde blot som transportstykker – Det kan være som en sti til hytter eller en sti fra en bakke til en anden bakke.
De blå skibakker findes derimod på alle skisportssteder – Det er både nordpå, men også i bl.a. Frankrig og Østrig. De blå skibakker er typisk brede og med en svag hældningsprocent. Disse bakker er derfor oftest gode at øve på, indtil man er blevet god og stabil nok til at tage springet videre til de røde skibakker.
Vær opmærksom på pisternes farve
Det er vigtigt at være opmærksom på pisternes farver når du tager på skiferie. Specielt hvis du er ny på ski eller har børn med. Her skal du helt klart forsøge at undgå de sværeste bakker, for at sikre en god oplevelse for alle.
De sværeste skibakker er markeret med sort eller med sort stiplet. Disse skibakker er kun for de absolut øvede skiløbere, da de typisk har en meget høj hældningsprocent.
Både sorte og sort stiplede skibakker findes på de fleste skisportssteder. Både nord- og syd-på. Så selvom Norge og Sverige er kendt for at have områder som er meget begyndervenlige, så findes der ofte også både offpiste og sorte løjper som er særdeles svære.
Det er dog sydpå man finde de bedste steder for offpiste ski. Her er der rigtig mange gode steder, hvor offpist er markeret på pistekortet med sort stiplede linje og dermed en officiel piste.
Det betyder blandt andet at skulle uheldet være ude – så kan man på de markerede skibakker blive hentet 😉