
Anmeldelse – Sälen
januar 8, 2025Vi har været på skiferie med børn i Sälen – og det kan varmt anbefales!
Sälen er et større populært skisportsområde som består af flere områder som bl.a. Stöten, Högfjället, Lindvallen, Tandådalen, kläppen og det område vi besøgte Hundfjället.
4 af områderne er styret af firmaet Skistar, hvilket fungerer super godt.
Skistar har lavet et koncept som passer perfekt til skiferie med børn i Sälen – bl.a. med gratis skileje, liftkort og skiskole i udvalgte uger. Her er der mulighed for at spare en del penge, da dette typisk er en stor udgift på skiferien.
Husk: Få overblik over rejsens samlede pris og undgå uforudsete udgifter på rejsen. Du kan benytte og udfylde vores rejsebudgetskema her.
TIP:
Find flere forslag til skiferie for Børn – Klik her
Området
Hündfjället som vi besøgte er et perfekt seted for børn på ski. Både de helt små, som måske skal på ski for første gang, men byder også på udfordringer for de mere øvede børn og voksne. For de øvede og vovede kan man give sig i kast med Väggen, som – ja – er stejl som en væg.

For de børn som skal på ski for første gang er der masser er grønne løjper at køre på, samt den berømte troldeskov med mere end 450 troldefigurer opstillet langs en grøn løjpe som snor sig igennem skoven. Det er et hit for børn! Og virkelig gennemført!
For enden af troldeskoven finder man Valles scene, samt en meget populær vaffelhytte, hvor der er mulighed for at få varmen og selvfølgelig – en vaffel 🙂 Både Valles scene og vaffelhytten kan man komme til på “gå-ben”, således bliver de børn som stadig er for små til ski, ikke snydt for hverken vafler eller at give Valle en hi-five.
Omkring løjperne er der flere super fine varmestuer, som giver mulighed for at komme ind og få varmen. Da det kan blive meget koldt, er det helt klart et hit med mindre børn. Så sørg for at proppe rygsækken med kakao og kiks – det virker!

VALLE
Rejser du med Skistar, så kommer du ikke udenom at møde maskotten Valle. Valle er en stor hvid snemand, som Skistar bruger i alt markedsføring.
På skiferien vil du opleve Valle susende ned ad løjperne på ski og optræde med egne sange som dine børn inden længe synger og danser med til. 2 gange om dagen optræder Valle på sin helt egen scene med skiguide, musik, dans og godt humør, og det er et kæmpe hit for børn mellem 2 og 8 år. Valle dansen bliver stadig danset hjemme hos os, lang tid efter skiferien er ovre 🙂
I videoen ovenfor kan du og familien øve Jer på Valles dans og får i mod på mere kan i downloade Appen “Valles värld” 😉
Skiskole
Skiskolen er det bedste jeg endnu har oplevet (af mange steder). Vi oplevede de unge skiguide som både oplagte og tålmodige, hvilket er super vigtigt med børn. De har et fast gennemtestet program de kører efter og det giver faktisk god “ro i maven” for forældrene, når vi stoler på at vores børn lærer noget samtidig med de har det sjovt. Samtidig er faciliteterne super fine, med et helt område kun for skiskolen, udstyret med slæbebånd og korte tallerkenlifte, så alle børn lærer at begå sig på en løjpe.
Derudover er der selvfølgelig linet op med de obligatoriske skum-dyr som børnene skal lære at styre udenom og give hi-five’s.
Vælger i at rejse i “Valles uger” er skiskolen inkluderet i prisen. Så der er ikke rigtig nogen god grund til ikke at give Jeres børn den gode oplevelse det er med skiskolen i Sälen.

Transport
Transport med børn er en vigtig faktor og derfor er det også vigtigt at nævne transporttiden, til en skiferie med børn i Sälen, kan være en lang tur. Fra Aarhus tager det ca. 14 timer at nå frem med ventetid ved færgen til Göteborg og et par små pauser undervejs.
Børnefamilier fra København kan glæde sig over at de slipper med en lidt kortere tur ved at tage broen til Sverige og køre derfra.
Så er i ramt af køresyge – så kan i overveje en skiferie med kortere afstand. Det kunne være en skiferie i Hafjell i Norge eller en skiferie i Harzen i Tyskland. En ny mulighed er at flyve på skiferie til blandt andet Sälen.
Læs mere om dette her.
Få styr på pakkelisten til skiferien – her
Vores anbefaling af Sälen
Børnvenlig | ☀️☀️☀️☀️☀️ |
Transport til stedet | ☀️☀️☀️☀️☀️ |
Området generelt | ☀️☀️☀️☀️ |
Pris | ☀️☀️☀️☀️ |
Samlet vurdering | ☀️☀️☀️☀️ |