LEGOLAND åbner før påske

LEGOLAND åbner før påske

marts 14, 2021 0 Af Helle Jensen

LEGOLAND åbner før påske: I weekenden før påske slår LEGOLAND dørene op til den nye sæson. Alle udendørs forlystelser vil være åbne, og det vil også være muligt at overnatte på Hotel LEGOLAND og LEGOLAND Holiday Village.

Læs også: Tivoli Friheden åbner 1. april

Der er forventningsfulde forårsfornemmelser i Billund. LEGOLAND åbner som planlagt weekenden før påske – den 27. marts og ser frem til igen at tage imod de mange gæster.

“Vi er glade for, at vi kan åbne LEGOLAND på den planlagte dato. Sidste år var et bevis på, at vi kan indrette LEGOLAND oplevelsen på en sikker måde med afstand, håndsprit og rengøring, og det er vi klar til at gentage.”

siger Christian Woller

Påskeferie i Hytte og hotelværelse

Hotel LEGOLAND med dinoer (Foto: LEGOLAND)
Hotel LEGOLAND med dinoer (Foto: LEGOLAND)

I LEGOLAND åbnes også op for Hotel LEGOLAND. Hotellet åbner den 26. marts, og samtidig åbner LEGOLAND Holiday Village, hvor man blandt andet kan holde påskeferie i de 50 NINJAGO Hytter.

“Vi ser frem til at give de danske børnefamilier et tiltrængt pusterum og en masse sjove oplevelser efter en lang coronavinter. Vi har stadig ledige værelser og hytter i påsken, og alle medarbejderne i LEGOLAND tripper for at give vores gæster en fantastisk påskeferie”

siger Christian Woller

The LEGO® MOVIE™ World holder lukket lidt endnu

Noget af det, vi desværre må vente lidt på endnu, er de forlystelser der foregår indendørs, men så snart det bliver muligt, så er LEGOLAND også klar til at åbne for de indendørs forlystelser og selvfølgelig også nyheden – The LEGO® MOVIE™ World.

“Vi har ventet meget, meget længe på at vise vores gæster en helt fantastiske nyhed i LEGOLAND. Så snart det bliver muligt for os at åbne for de indendørs forlystelser, så slår vi dørene op til et helt fantastisk område i LEGOLAND. Gæsterne får på alle måder fornemmelsen af at træde ind i universet fra LEGO filmene, og de kan blandt andet glæde sig til at opleve Skandinaviens første ’flying theater’ forlystelse, hvor man svæver inde i en stor kuppelskærm og flyver på opdagelse i LEGO Movie universet.”

siger Christian Woller

Restriktioner ved besøg i LEGOLAND

Myndighederne stiller krav om, at alle over 15 år skal fremvise en negativ coronatest, der er mindre end 72 timer gammel på ankomsttidspunktet. Du kan man læse meget mere om de forskellige tiltag og finde svar på de fleste spørgsmål omkring corona restriktionerne – læs mere her.