Jul I København ZOO

Jul I København ZOO

november 26, 2020 0 Af Helle Jensen

Nu bliver der Jul i København ZOO, når der gennem hele julen kan løbes på skøjter rundt i ZOO med udsigt til pingviner, søløver, kænguruer og pandaer.

Verdenspladsen i Zoologisk Have i København kommer for alvor til at leve op til sit navn, når den i hele december omdannes til en gnistrende skøjtebane: På en enkelt runde kan København ZOOs gæster således suse forbi australske pungdyr, sydamerikanske pingviner, californiske søløver og den kinesiske hunpanda Mao Sun. Alt imens duften fra julemarkedets brændte mandler, glögg og æbleskiver blander sig med den kolde decemberluft. I skæret fra 400.000 julelys – Det er Jul i København ZOO!

Se liste med attraktioner med åbent i Julen HER

”Her kan man da tale om at få det bedste fra alle verdener,”

siger administrerende direktør Jørgen Nielsen om dette års udgave af Jul i ZOO.

Det er nu tredje gang, julen for alvor bliver fejret i København ZOO, og Jørgen Nielsen ser frem til at indvie årets store juleoverraskelse:

”Siden vores første Jul i Zoo har ambitionen været at skabe lige præcis det mix af hygge, nærvær og magiske oplevelser mange af os forbinder med julen. Det er vi lykkedes rigtig godt med, og jeg glæder mig derfor ekstra meget til at sætte prikken over i’et, når vi i år tilføjer en skøjtebane. Det bliver helt enestående,” siger Jørgen Nielsen og tilføjer: ”Og hvem andre end os kan spæde julehyggen op med en elefantunge, tre leopardunger og en nyfødt tapir?” 

Jørgen Nielsen refererer til den nyfødte elefantunge Mun, de tre leopardunger, som netop er begyndt at udforske deres anlæg helt tæt på gæsterne. De skal sammen med den nyfødte tapir, de to store isbjørneunger, næsehornsungen fra foråret, løveungerne og alle de traditionelle vinterdyr som rensdyr, sneugle og polarræve sikre, at julehygge og dyreoplevelser går hånd i hånd gennem hele december.

Juli i København ZOO skydes i gang fra lørdag den 28. november og varer helt frem til søndag den 3. januar. 

Jul i ZOO for børn (Foto: Dirk Buhrmann)
Jul i ZOO for børn (Foto: Dirk Buhrmann)

Aktiviteter i Jul i København ZOO:

  • Stor skøjtebane på Verdenspladsen – helt frem til den 28. februar!
  • Mere end 400.000 julelys på Zootårnet og i resten af Haven
  • Mød Julemanden og hans rensdyr
  • Juleklip og gratis gaveværksted på verandaen foran Julemandens Hus
  • Boder med julegaver, kunsthåndværk, julepynt, sødt og knas
  • Lysende kæmpedyr
  • 700 juletræer fordelt i hele København ZOO
  • Rensdyr og heste på rundtur i København ZOO
  • Æbleskiver, glögg, brændte mandler, vafler, kakao og masser af andet juleknas
  • Åbent i alle restauranter og madboder
  • Og meget mere … hold øje med zoo.dk og facebook.com/zoo, hvor programmet løbende opdateres.

Åbningstider Jul i ZOO:

Åbent alle dage fra 28. november til 3. januar:

  • Hverdage kl. 10-16
  • Fredage + lørdage kl. 9-20
  • Søndage kl. 9-18
  • 24/12 kl. 10-14
  • 25/12-26/12 kl. 10-16
  • 27/12-30/12 kl. 9-18
  • 31/12 kl. 10-14

Kilde: København ZOO