
Geocaching – Verdens største skattejagt
februar 14, 2025Geocaching – Verdens største skattejagt!
Geocache i Danmark er blevet en yderst populær aktivitet. Med geocaching kan hele familien være sammen om at gå på skattejagt hjemmefra, fra sommerhuset eller på ferien. Det er sjovt, nemt og helt gratis 🙂
En geocache er en beholder i forskellige størrelser, som kan være begravet under en sten, som skiller sig ud eller bag ved et nedløbsrør eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser for Geocaching og så er det super sjovt for børnefamilier, da alle kan være med på lige vilkår – Så det er bare med at komme afsted på jeres første skattejagt.
Læs også om Troldeskattejagt – Se mere her
God fornøjelse 🙂
Det tager kun 2 minutter, så er i afsted på Geocaching..
Tænd for din smartphone – Download APP’en – Find din første Geocache!
Hvad er Geocaching
Geocaching er en skattejagt for hele familien. Her går det ud på at finde gemte skatte over hele verden. Men før du bestiller flybilletterne for at finde de ca. 3 millioner gemte skatte i form af Caches i mere end 190 lande over hele verden – Så start med de enormt mange skatte der ligger gemt lige om hjørnet, i dit lokalområde. Der er mange tusinde skatte gemt, alene i Danmark.
Med en Geocache skattejagt for hele familien, får man alle muligheder for at komme udenfor og finde gode og smukke steder i naturen. Fordelene er mange, for ud over at det er super sjovt og spændende at gå på opdagelse på en helt ny måde, så giver det god motion og frisk luft til alle 🙂
Derfor skal man deltage i Geocaching
- Kom ud i naturen
- Del oplevelser sammen
- For hele familien
- Opdag nye steder i naturen
- Løs udfordringer
- Gør det sjovt at tage på ture sammen
- Giver god motion
Hvordan deltager man i Geocaching
For at deltage i Geocaching skal man have en smartphone, downloade en Geocaching APP og så er man sådan set igang. Via APP’en udvælger man en af de mange skatte i nærheden af hvor man er – Herefter får man en ledetråd til at starte skattejagten. Går man i stå, kan man bede om endnu en ledetråd indtil skatten er fundet.
Det skal du bruge for at Geocache
- Din Smartphone
- Geocaching APP
- Kuglepen – Til at registrere dig i logbogen i Cachen.
- Bytteting (Frivilligt) – Nogle caches giver mulighed for at bytte små ting, her skal man ligge en tilsvarende ting inden man bytter.
- Tøj og sko efter forholdene
Når skatten så er fundet – Registreres fundet af skatten. Herefter er det vigtigt at ligge den tilbage som man fandt den. Gør man ikke dette, ødelægger man legen for den næste som er ude på jagt efter netop denne skat.


Sådan finder du din første Geocache i Danmark
- Download Geocaching APP I din Appstore (Basisudgaven er gratis)
- Opret en profil via APPen
- Tjek Geocaches på kortet
- Udvælg en Cache i nærheden
- Gå på skattejagt og find Cachen
- Registrer at Cachen er fundet
Kom godt igang med Geocaching
Ikke alle skatte er lige nemme at finde. Her er specielt 3 ting som er vigtige at overveje inden i tager afsted på skattejagt.
- Sværhedsgrad
- Terræn
- Størrelse
Det er specielt vigtigt at overveje ovenstående, hvis skattejagten er sammen med mindre børn, er dårligt gående eller hvis man lige er startet på at finde Caches. Sørg derfor for at sværhedsgraden tilpasses så alle kan være med. De fleste Caches er dog rigtig godt beskrevet med “Detaljer” om hvad man skal forvente at komme ud for, for at finde cachen.
Det er altid en god ide at tjekke detaljerne inden i begiver jer ud efter en Cache – På den måde sikrer i jer at alle får en god oplevelse.
TIP: Langt de fleste Caches som kan findes med Basis (gratis) udgaven er børnevenlige..


Sværhedsgrad
Sværhedsgraden er inddelt i grupper fra 1 til 5. Hvor 1 er de nemmeste skatte at finde og 5 er de sværeste. Det er en god ide at starte ud med de nemme og så bevæge så opad på skalaen, som man bliver mere og mere rutineret.
TIP:
Se de 23 mest populære geocaches her
Terræn
Det kan varierer utrolig meget hvor let fremkommeligt en cache er gemt. Nogle er placeret tæt op ad huse, stier og lignende. Imens andre kan kræve mere terrængående midler. Ligesom ved kategorien “sværhedsgrad” er terræn inddelt i 5 grupper – herunder finder du en udspecificering af disse:
- Kan nås i Kørestol – Cachen ligger tæt på en p-plads.
- Børnevenlig – Cachen kan nås indenfor rimelige tid og vandring.
- Den udfordrende – At finde Cachen kan kræve at man skal overvinde skrænter, små stier, skov og måske ture på mere end 3 kilometer.
- For de rutinerede – At finde Cachen kan kræve at man skal overvinde stejle skrænter, tæt skov og måske ture på mere end 15 kilometer.
- Den Ekstreme – Den ekstremt svære udfordring der kan kræve specielt udstyr for at få fat på Cachen.
Størrelse
Denne information giver en indikation af hvor stor den Cache (beholder) man leder efter er. Det kan være ret så hjælpsomt, da mange beholdere er snedigt gemt.
HUSK: Det skal være sjovt for ALLE
Basis eller Premium?
Når du downloader APPen Geocaching, så får du valget imellem Basis og Premium. Basis er gratisversionen som giver adgang til at finde de “nemme” caches, som har niveau 1 til 2 i sværhedsgrad. Premium giver derimod adgang til flere og også sværere caches.
Vi anbefaler at starte med Basis – Og når man så har fundet de første caches og er klar til større udfordringer kan man opgradere til Premium abonnement.
- Basis (Gratis)
- Premium (Abonnement på ca. 49 kr. om måneden)
Hvem begraver skatten?
Geocaching dyrkes af alle – Lige fra små børn til voksne. Der er udfordringer for alle! Men hvem er det der laver alle disse millioner af skatte, så vi kan gå på skattejagt igen og igen?
Geocaching er efterhånden blevet så stort at der kan være flere gode grunde til at lave en skat, som andre kan finde. Det kan være andre børnefamilier som finder det sjovt, at andre familier er på jagt efter netop deres skat. På den måde kan man være med til at gøre legen sjov for andre, ved at skabe skattejagten.
Men der er også masser af turistbureauer, attraktioner og virksomheder der kan se fidusen i at gemme gode skatte i området omkring dem selv. På den måde kan de trække ekstra mange folk til et specifikt område – I disse tilfælde er det ren markedsføring. Men i dette tilfælde – Markedsføring som faktisk giver god mening for alle 🙂
Find APP til at Geocache i Danmark
Når du skal starte med at Geocache, skal du bruge en APP til din Smartphone. Du finder Geocaching APP’en i din Appstore eller Google Play. Download APP’en og sørg for at gps’en er slået til, da dette er nødvendigt for at begynde jagten på geocaches.
APP til Geacaching
- iPhone – Download i APPLE APPSTORE
- Android – Download i GOOGLE PLAY
Sådan startede Geocaching
som gjorde GPS-signaler mindre præcise. Med præcise GPS-koordinater blev det muligt for folk at bruge almindelige GPS-enheder til at finde specifikke steder på jorden.
Den første officielle geocache blev gemt den 3. maj 2000 af Dave Ulmer, en amerikansk geograf og ivrig udendørsentusiast, i nærheden af Portland, Oregon. Ulmer skjulte en stor tupperware-beholder, fyldt med forskellige små genstande, og offentliggjorde koordinaterne på en online debatgruppe. Han opfordrede folk til at finde kassen og bytte en genstand med noget af deres eget.
Den første cache, kaldet “The Original Stash,” blev hurtigt fundet af andre og skabte interesse i ideen om at bruge GPS til at finde “skatte” i naturen. Aktiviteten blev hurtigt populær, og snart begyndte folk at gemme egne skatte og dele deres oplevelser online.
I 2000’erne voksede geocaching hurtigt til en global hobby, og flere dedikerede websites og platforme, som Geocaching.com, blev oprettet for at hjælpe geocachere med at finde og dele koordinater til skatte over hele verden. I dag er geocaching en international aktivitet, og der er millioner af cacher gemt rundt om i verden, fra byer til fjerntliggende steder. Geocaching er blevet en sjov måde at udforske naturen på og samtidig bruge teknologi til at finde nye eventyr.
Geocaching i Danmark
Geocaching kom til Danmark i 2001, kort efter aktiviteten blev populær internationalt. Den første danske geocache blev oprettet i maj 2001, blot et år efter, at geocaching blev lanceret i USA. Danmark blev hurtigt en del af geocaching fællesskabet, og interessen voksede hurtigt, da folk begyndte at gemme cacher i skove, parker, byområder og på landets mange naturskønne steder.
Geocaching.dk, den danske portal for geocaching, blev også oprettet tidligt og har spillet en central rolle i at organisere og fremme geocaching i Danmark. I dag er geocaching en populær aktivitet for både familier, eventyrere og naturinteresserede, og der er tusindvis af cacher skjult over hele landet.
FAQ om Geocaching
Download APP’en og tilmeld dig – så er du igang 🙂
Læs mere i artiklen
Alle kan lege med! Vælg en sværhedsgrad der passer til deltagerne, så kan både børn og voksne deltage.
Læs mere i artiklen
Geocaching stammer fra USA, hvor man første gang kunne gå på skattejagt i sommeren 2000.
Man kan komme igang helt gratis – Download Geocaching APP’en gratis og du er igang med det samme.
Der kan dog tilkøbes Premium abonnement, som giver adgang til udvalgte Caches.
Læs mere i artiklen
JA! – Det er en skattejagt. Børn er vilde med skattejagt 😉