
Ferietrafik i Danmark
juni 24, 2021På fredag er det sidste skoledag for de fleste børn i folkeskolen. Det markerer som altid start på ferietid og dermed også øget ferietrafik i Danmark. På trods af det igen er muligt at rejse udenlandsk denne sommer, forventes mange også i år at holde ferie i Danmark. Det betyder ekstra trafik på vejene og således også over Storebæltsbroen, hvor særligt lørdagene bliver travle.
I gennemsnit kører der dagligt omkring 40.000 biler over storebæltsbroen. Derfor giver det naturligvis ekstra tryk på i ferieperioder hvor endnu flere biler skal passere. Og der er god grund til at passere broen imellem det østlige Danmark og Fyn og Jylland – I ferietid er det nemlig oplagt at udforske vores lille land og komme rundt og opleve natursteder, gode campingpladser og de bedste attraktioner rundt om i landet.
Find flere ideer til din næste tur over storebælt her

Sommertrafik på Storebæltsbroen
På storebæltsbroen forventes mest ferietrafik på lørdage alle weekender i juli og den første weekend i august i timerne mellem kl. 10 og kl. 15. Søndagene i uge 30 og 31 vil ligeledes være travle mellem kl. 14 og kl. 18. De første weekender er der mest pres på trafikken i retning mod Fyn/Jylland, mens der de sidste weekender er flest biler i retning mod Sjælland.
TIP: For at undgå ekstra ventetid på turen over storebælt er det en god ide at betale med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner, hvor hastigheden er sat op til 50 km/t.
“Ud over at undgå den ekstra ventetid, så får man også den billigste tur over broen og sparer mindst 50 kr. pr. tur. Det er lige til en ekstra ferie-is. Det er dog vigtigt at være godt forberedt på turen hjemmefra. Tjek altid, at betalingskortet er opdateret. Så er man sikker på, at bizz eller nummerplade virker, når man kommer til betalingsanlægget.”
siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen
Har du ikke oprettet en nummerpladeaftale – Så er der heldigvis godt nyt 🙂
Det er stadig muligt at få en nummerpladeaftale inden sommerferien. Da den allerede kan benyttes til betaling 20 minutter efter, den er oprettet.
Du kan oprette en nummerpladeaftale her
Er du mere til at betale med kort eller kontanter, så er det heldigvis også stadig muligt – Også her er der godt nyt 🙂
Storebælts betalingsanlæg er nu opgraderet med ny teknologi, så der er selvbetjening i både kort- og kontantbanerne. Der er fortsat hjælp at hente ved et tryk på den røde ”hjælp-knap”. I den anden ende sidder nemlig en medarbejder klar til at få trafikanterne sikkert gennem anlægget og videre på turen.
Gode råd i ferietrafik i Danmark
- Har du fået nyt betalingskort? Så husk at opdatere din aftale. Ellers risikerer du, at bommen ikke går op.
Opdater eller tjek dine oplysninger på brobizz.com. - Har du ikke en brobizz, kan du stadig nå at oprette en nummerpladeaftale og spare mindst 50 kr. på turen over Storebælt. Aftalen kan bruges allerede efter 20 minutter.
- Hold dig opdateret om forholdene på broen via trafikmeldinger ved storebæltsbroens SMS-tjeneste (send BRO INFO til 1231).
Kilde: Pressemeddelelse