Bakken inviterer til sidste tur med Racing
september 8, 2020Bakken: Efter mere end 61 gange rundt om jorden er forlystelsen “Racing” er klar til sidste omgang.
Suset fra skinnerne, vind i håret og høje hvin efter en tur i de farverige racervogne i en af Bakkens mest ikoniske forlystelser er snart fortid. Det er nu ved at være sidste chance, hvis du skal give dine børn en sidste tur i rutsjebanen Racing…før den bliver fortid. For efter sommersæsonens sidste åbningsweekend på Bakken lukkes der ned for Racing 🙁
Den populære Bakken-forlystelse Racing kører sin sidste omgang på søndag 13. september kl. 21.
LÆS OGSÅ: København for Børn
48 år gammel Racerbane
Det er 48 år siden, at Racing kom til Bakken. Igennem årerne har over 18 millioner fartglade gæster prøvet forlystelsen, hvor både unge og gamle har mærket suget i maven fra de mange sving på den 272 meter lange bane.
Den populære racerbane så dagens lys tilbage i 1972 og har i alt kørt knap 2,5 million kilometer på Banen, hvilket svarer til hele 61 gange rundt om jorden.
Gode minder fra Dyrehavsbakken
For mange af Bakkens gæster minder Racing om barndom og gode minder på Dyrehavsbakken. Derfor kommer nedlukningen naturligvis også til at skabe nostalgi hos mange af de gæster, der forhåbentlig får tid til at prøve forlystelsen en sidste gang.
”Racing har nu udtjent sin værnepligt, og alt godt har en ende. Det har været rigtig mange gode år med forlystelsen Racing. Den er indbegrebet af Bakken og er blevet besøgt af flere generationer gennem tiden. Vi glæder os til at kunne løfte sløret for, hvad der skal erstatte Racing til sæsonen 2021 og give anledning til nye oplevelser på Bakken,” fortæller administrerende direktør, Nils-Erik Winther.
Sidste omgang til 1972 pris
Det bliver derfor også en ganske særlig sidste weekend for Racing den 11.-13. september. Her vil det helt store farvel til Racing blive markeret i den sidste åbningsweekend, hvor den gamle bane vil stå flot pyntet og klar til at modtage de sidste glade gæster. Og i den særlige anledning til en pris som da Racing kom til Bakken i starten af 1972. Nemlig en flad femmer for en tur!
Det er stadig uvist, hvilken forlystelse der kommer til at erstatte Racing til sæsonen 2021.
Fun Facts om Racing på Bakken
- Mere end 18.000.000 gæster har prøvet Racing
- I alt er der kørt 2.448.000 km på banen, hvilket svarer til 61,2 gange rundt om jorden.
- Banens længde: 272 meter
- Antal vogne: 10
- Længde x bredde: 22 x 26,4 meter
- Max højde: 6 meter
- Max fart: 33 km i timen
- Tid pr. tur: 60 sekunder
- Personer i timen: 770
- Vognens vægt: 260 kilo
Bakkens åbningstider og priser
Åbningstider:
Parken åbner kl. 12.00
(Åbningtider kan variere – tjek åbningtider for den ønskede dag her)
Efterårets åbningdage på Bakken:
- 11. til 13. September
- 10. til 18. Oktober (Efterårsferie)
- Weekender fra 21. November til 20. December
Entré:
Entré til Bakken er altid gratis – Du skal derfor ikke betale for indgangen. Dette gælder for børn og voksne 🙂
Men det koster dog at benytte forlystelserne – Her er der mulighed for at købe turbånd. Du kan spare penge ved at købe turbåd online i god tid.
Turbånd:
Pris for personer over 115cm: fra Kr. 229,-
Pris for børn under 115cm: fra Kr. 139,-
Du kan købe turbånd her
TIP: Med et gratis medlemsskab af “MitBakken” sparer du op til kr. 50,- pr. turkort som købes online. (Ovenstående priser er inkl. “Mitbakken” rabat.)
Bakken Info
Bakken er placeret i Dyrehaven, nord for København.
Bakken er verdens ældste forlystelsespark! Faktisk er Bakken helt tilbage fra år 1583.
Bakken er den Danmarks anden mest besøgte attraktion, med ca. 2.5 millioner besøgende om året.
PÅ Bakken er der 32 kørende forlystelser.
Det er gratis at komme ind på Bakken. Her får du bl.a gratis adgang til forestillinger med Pjerrot og udendørs koncerter.
Kilde: Pressemeddelelse og Bakken.dk