Efterårsferie i Tivoli Friheden med Halloween

Efterårsferie i Tivoli Friheden med Halloween

september 22, 2020 0 Af Martin Fisker

Efterårsferie i Tivoli Friheden, Aarhus: Fra Lørdag d. 10. Oktober til Søndag d. 18. Oktober kan man opleve vaskeægte uhygge i den gamle forlystelsespark i Aarhus – Tivoli Friheden.👻🎃
Det er 13. år i træk at Tivoli Friheden byder velkommen til Halloween i efterårsferien. Hele dagen – både om dagen og om aftenen – er forlystelsesparken fyldt med oplevelser for børn og voksne – Her kan hele familien opleve græskarudskæring og magiske lyssætninger til et interaktivt horrormysterium, hvor Pjerrot indtager rollen som øksemorder (What!?😱).

Efterårsferie i Tivoli Friheden

I efterårsferien er intet som det plejer i Tivoli Friheden. Her forvandles Friheden til et sandt paradis for hekse, spøgelser og uhyggelige zombier. Halloween i Friheden starter Lørdag d. 10. oktober, og har derfra åbent hver dag helt til kl. 21.00.

Om dagen kan man nyde de mange smukke græskarudstillinger og herudover opleve de forskellige familie- og børne-venlige arrangementer.

Anmeldelse af Tivoli Friheden

Ferie og Børn har tidligere været en tur i Tivoli Friheden for at teste om den gamle forlystelsespark stadig kan levere en god og børnevenlig oplevelse.
Du kan se vores anmeldese her 🙂

Det sker i efterårsferien i Tivoli Friheden

  • Græskarudskæring: For børn og barnlige sjæle i alle aldre. Her får man mulighed for at lave sit eget uhyggelige græskar – skal det være uhyggeligt og skræmmende at se på, eller vil du hellere lave et, der er fint og smukt?
  • Lagkagekoncert med Rosa fra Rouladegade: Hver dag kl. 14 og 14:30 giver Ramasjangs elskede værtinde lagkagekoncert på Friluftscenen. Alle inviteres til at smøre danseskoene med flødeskum og gøre sig klar til at synge, bage og tromme, når Rosa fra Rouladegade sætter strøm til piskeriset og pisker en ægte feststemning op.

Når mørket falder på, forvandles den ellers så hyggelige forlystelsespark til et sted fyldt med uhyggelige skikkelser og skrækindjagende genfærd, der sender kuldegys ned af ryggen. Levende statister vil færdes rundt i parken, og der er skabt to særlige forlystelser til anledningen:

Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden

2 særlige forlystelser i Tivoli Friheden i efterårsferien

  • Det hjemsøgte hotel: Horroreksperterne fra Dystopia Entertainment står bag denne nye rædselsvækkende Halloween-forlystelse, hvor Pjerrot indtager rollen som øksemorder. Restauranten Spiseriet omdannes til en horrorlabyrint af skræmmende rum med uhyggelige skuespillere i kostume og special effects-makeup – med dertil specialdesignet lyd, lys og effekter, der sikrer en intens horroroplevelse ud over det sædvanlige. Grundet skræmmende og forstyrrende elementer er aldersgrænsen 12 år eller ifølge med voksen.
  • Delusions-FABRIKKEN: Dystopia Entertainment står også bag dette hurlumhejhus af horror og skræk, hvor uhyggelige karnevalsartister jagter gæsterne gennem en serie af vanvittige rum. Vægge og gulve føles levende, og de vilde lyde og lys gør det svært at fokusere. Intet er, som det ser ud på Delusions-FABRIKKEN, hvor der for alvor bliver vendt op og ned på, hvad der er sjovt, hvad der er skræmmende, og hvad der giver mening. Frarådes børn under 12 år.

Vennedag i Tivoli Friheden

Den 14. oktober kan man glæde sig til den særlige vennedag. Hvis Halloween i Friheden er for uhyggelig at tage til uden en god ven på armen, kan man denne dag invitere en ven med i Friheden på sit sæsonkort (kræver Platin, Deluxe, Studie eller Senior). Vennen får på dagen gratis entré, når vedkommende følges med sæsonkortholderen, og der kan købes turbånd til en særpris på 89 kr. 

Få flere ideer til familiens efterårsferie her.

Halloween i Friheden finder sted fra den 10. til den 18. oktober og åbningstiden er fra kl. 11.00 til kl. 21.00.

Køb billetter til Tivoli Friheden her

Kilde: Pressemeddelelse og friheden.dk.