
Aarhus Åbner Op – For børn
juni 15, 2021Aarhus Åbner Op – For Børn: Der er lagt op til folkefest i smilets by når “Aarhus Åbner Op” inviterer til en hel måned med kulturtilbud i Aarhus. Programmet byder på mange kulturelle oplevelser og mange arrangementer er for børnefamilier. Her kan man opleve MGP koncerter, kendte personer fra Ramajang og meget mere.
Festen er allerede startet og løber fra d. 10. juni til d. 11. juli. Her byder Musikhuset, Train og futurelive velkommen til et brag af en åbningsfest for aarhusianere og byens gæster. Festen kører sideløbende med EM i fodbold, hvor fodbolden kan følges på storskærm i Musikhusparken ved Musikhuset i Aarhus. Men der er også meget andet end fodbold på programmet.
”Det bliver et brag af en sommer i Musikhusparken med masser af god bold, nationale og internationale bands og oplevelser for hele familien. Vi har længe stået hamrende klar i startblokken, og vi glæder os til, at parken kommer til at summe af liv.”
siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj
Udover EM i fodbold vil der være masser af arrangementer, så hele byen kan fejre en længe ventet genåbning af Aarhus med underholdning, mad og drikke. Naturligvis med alle nødvendige Corona-restriktioner på plads.
siger Kristian Gislason, der er direktør for futurelive og initiativtager til Aarhus Åbner Op
“Det er utrolig vigtigt for os, at vi formår at favne hele byen og alle aldersgrupper. Det vil jo ikke være en genåbning, hvis ikke vi talte til alle aarhusianere, og derfor har vi sigtet efter at lave så bredt et program som muligt. Og selvfølgelig med sikkerheden i top.”
Aarhus Åbner Op – For børn
Der er masser af underholdning for børn, når nogle af de mest kendte og elskede Ramasjang-karakterer skaber familiestemning i Musikhusparken om eftermiddagen. De fremmødte børn kan glæde sig til at opleve og lege med Motor Mille og Hr. Skæg fra Ramasjang, blive klogere på dyrenes verden med Sebastian Klein og synge og danse med børne-MGP.
De lidt større børn kan glæde sig til Open Air Bio med tegnefilmen Ternet Ninja og selvfølgelig Danmarks EM kampe på storskærm 🇩🇰⚽️
I Odense kan man ligeledes opleve arrangementer i børnehøjde – Læs mere om Odense Opening her

Børnevenligt program til Aarhus Åbner Op
Udvalgte børnevenlige arrangementer til Aarhus Åbner Op:
- Mandag d. 28/6 – kl. 14 – 15 – Heino Fikser Alt
- Tirsdag d. 29/6 – kl. 14 – 15 – Hr. Skæg
- Onsdag d. 30/6 – kl. 14 – 15 – MGP 2021 vindere
- Lørdag d. 3/7 – kl. 11 – 12 – Sigurd Barret
- Søndag d. 4/7 – kl. 11 – 12 – Sigurd Barret
- Mandag d. 5/7 – kl. 11 – 12 – Motor Mille
- Tirsdag d. 6/7 – kl. 17 – 18.30 – Ternet Ninja (Open Air Bio)
- Lørdag d. 10/7 – kl. 14 – 15 – Sebastian Klein
- Søndag d. 11/7 – kl. 11 – 12 – Kaya & Ole K
Find hele programmet og køb billetter her
Musik og comedy til de voksne
For de voksne gæster vil der være en række kulturelle arrangementer på en central placeret scene i Musikhusparken. Her præsenterer Musikhuset og Train en række udendørs sommerkoncerter med danske og internationale navne. Livekoncerter med Peter Sommer, Thomas Dybdahl, Carl Emil Petersen, Marie Key, Bæst, Bo Kaspers Orkester, Aura Dione og Annika Aakjær er allerede på plads, mens flere bands løbende vil blive tilføjet det musikalske program.
“Vi er glade for at kunne invitere hele Aarhus til en fælles fejring af genåbningen af byen. Vi glæder os til, at livemusikken spiller igen, og vi er stolte af at kunne præsentere en række aktuelle og prominente musiknavne til den fælles fejring.”
siger Carsten V. Nielsen, direktør for Train
Udover fodbold og musik byder Aarhus Åbner Op på en række af de bedste danske komikere som Andreas Bo, Simon Talbot, Lars Hjortshøj og Carsten Bang. Er du mere til popcornspisning og tæppehygge, så er der 3 open air-filmfremvisninger. Her vises Ternet Ninja, Retfærdighedens ryttere og Thomas Vinterbergs Oscarnominerede Druk.
FAQ om Aarhus Åbner Op – For børn
Aarhus Åbner Op afvikles sideløbende med EM i fodbold fra d. 10 juni til d. 11. juli.
Ja – der er masser af arrangementer for børn. Bl.a. MGP vindere, Motor Mille og Hr. Skæg.
Læs mere i artiklen
Find programmet for børnevenlige arrangementer i artiklen.
Musikhuset, Train og futurelive er gået sammen om at skabe en fest for hele Aarhus og byens gæster.
Læs mere i artiklen
Festen af arrangementerne foregår i Musikhusparken, Frederiks Allé 16, 8000 Aarhus C
KIlde: Musikhuset