Natterer See Camping, Innsbruck

Natterer See Camping, Innsbruck

juli 26, 2023 0 Af Helle Jensen

Natterer See Camping: Natterer See Camping ved Innsbruck i de østrigske Alper, er en 5 stjernet smukt beliggende campingplads med alle muligheder for at opleve alperne i det nordlige Tyrol.

Vi har I flere år benyttet os af muligheden for at stå på ski i de Østrigske Alper – Hver gang har vi snakket om hvordan det ville være at besøge stedet om sommeren. På en årstid uden sne, med med solskin og bjerge til vandring, cykling, smeltevands-søer og meget mere.

Natterer See Camping

Natterer See Camping med bjergene som baggrund (Foto: Ferieogborn.dk)
Natterer See Camping med bjergene som baggrund (Foto: Ferieogborn.dk)

Natterer See Camping er en 5 stjernet campingplads kun få kilometer fra byen Innsbruck. Campingpladsen byder på nye og indbydende overnatningsmuligheder, badefaciliteter og en omkringliggende natur der er helt i topklasse!

Et ophold på Natterer See sikrer et 1. klasses ophold, ligemeget om man kommer med telt, campingvogn eller booker en hytte. De fleste faciliteter er velholdte og af nyere dato. Selve campingpladsen er indbydende med kort gåafstand til faciliteter som badesø, restaurant, toilet og bad.

Aften ved søen på Natterer See Camping i Østrig (Foto: Ferieogborn.dk)
Aften ved søen på Natterer See Camping i Østrig (Foto: Ferieogborn.dk)

Er man til mere luksus, kan man med fordel betale list ekstra og få udsigt direkte fra forteltet ud over søen. En sø som ligger smukt placeret omkranset af bjergene.

Badesøen på Natterer See

Badesøen på Natterer See camping fungerer fantastisk godt.
For de mindste børn er der lavet en kunstig sandstrand, med lavt vand, i den ene ende af søen. Her er der samtidig lavet legeplads og legeredskaber, både i vandet og på land. Det giver de mindre børn et sikkert sted at være. For de lidt ældre børn – fra ca. 8 til 15 år – er der i den anden ende af søen opsat en kæmpe oppustelig badeforlystelse. Her kan man rutsje, gå armgang, balancere og hoppe. Et kæmpe hit, som til tider dog betyder at denne er lidt overfyldt.

Muligheder for overnatning på Natterer See Camping

Hytte ved søen på Natterer See Camping (Foto: Ferieogborn.dk)
Hytte ved søen på Natterer See Camping (Foto: Ferieogborn.dk)

Natterer See Camping byder på en palette af overnatningsmuligheder, alt efter pris og ønsker til comfort.
Kom med eget telt og campingvogn. Eller book jer ind på en hytte lige ud til søen (se billede) og tag en morgendukkert direkte fra terrassen, book et luksus glampingtelt med solnedgang over bjergene, bo i en forstørret trætønde eller hvad med en luksus hytte med tilhørende vildmarksbad og grill terrasse..

Se overnatningsmuligheder på Natterer See her

Bjerge omkring Natterer See Camping

  • Muttersalm (Vandring og Innsbruck Bikepark)
  • Axemer Lizum
  • Nordketten (Alpen Zoo)
  • Serles (vandring)
  • Fulpmes
  • Stubai (Gletscher)
  • Mieders

Aktiviteter på Natterer See Camping

  • Badesø
  • Beachvolley
  • Sandstrand
  • Legepladser
  • Leje af Padelboard
  • Leje af sit-on-top kajakker
  • Leje af robåde
  • Iskiosk
  • Vandrusjebane
  • Vandpark (I badesøen)

Kørsel til Natterer See Camping

Det tager ca. 10 timer fra den danske grænse at køre til Innsbruck og dermed Natterer See Camping. Her kan man tage A7 eller A9 ned gennem tyskland, passere München og herfra fortsætte mod Innsbruck. Det er samme vej som til det nordlige Italien – Hvilket giver gode muligheder for at tage nogle overnatning på vej til Italien eller på vejen retur.


Camping ved Gardasøen
Læs om luksuscamping ved Gardasøen her


Tyrol om sommeren

Tyrol er beliggende i Alperne fra Østrig til Italien. Oprindeligt er det et gammelt hertugdømme, men blev delt imellem Østrig og Italien efter 1. verdenskrig. I det nordlige Tyrol finder man den gamle by Innsbruck, som er omkranset af alpernes høje bjerge.

De højeste bjerge i Tyrol er omkring 4.000 meter, hvoraf mange i dag har kabelbaner der fører turister til toppen af bjergene. Om vinteren er bjergene i Tyrol et populært sted at stå på ski, hvorimod det om sommeren omdannes til cykelruter, vandrestier og marker med køer og lyden af kobjælder 🙂

Dette giver området helt unikke muligheder for os turister og børnefamilier at udforske de mange sommeraktiviteter i de østrigske bjerge. Herunder har vi fremhævet nogle aktiveteter for børn og voksne i Tyrol om sommeren.

Aktiviteter i Tyrol om sommeren

  • Vandring
    Vandring i bjergene i det nordlige Tyrol er en sand fornøjelse. Start for foden af et af de mange bjerge eller tag kabelbanen til toppen. Mange bjerge har afmærkede stier man kan følge. De fleste steder leder disse stier forbi en eller flere hytter med mad og drikke (HUSK kontanter). Det er utroligt autentisk og vi kan anbefale alle at prøve det. Oftest er der også stier for børnefamilier, som leder forbi legepladser og lignende.
  • Mountainbike
    Mountainbike I bjergene er oplagt. Her er der mange gode afmærkede grusstier og skovstier som man kan følge, både op og ned ad bjergene. Der er også mange muligheder for at leje cykler, både i Innsbruck og ved foden af bjergene. Det er dog lidt dyrt, så vi anbefaler at i medbringer egne cykler.
  • E-bikes
    E-bikes er blevet utrolig populært og giver alle cyklister muligheden for at cykle i bjerge uden at have trænet i forvejen. E-bikes kan også give mulighed for at trænede kan cykle sammen med utrænede 🙂
  • Downhill MTB
    Downhill mountainbike er for de modige der i forvejen har prøvet at cykle på trail-stier og baner i Danmark. Her går det udelukkende ned ad bakke gennem præparerede skovstier med store sving og udfordringer undervejs. Hus ferieogbørn kan vi varmt anbefale downhill mtb – Det er en oplevelse man ikke kan få i Danmark.
  • Cykling
    Har du medbragt din ryttercykel til Tyrol – Så venter der gode cykelruter og smuk natur. Der findes afmærkede cykelruter som fører gennem udvalgte byer og bjerge. Det kan anbefales at følge disse.
  • Rodelbahn
    Der findes en lang række sommer rodelbahns i Tyrol – De fleste er flere kilometer lange. Sommer rodelsbahn er en forlystelse, hvor du sidder på en kælk med en bremse. Kælken kører på en skinne som fører dig ned ad bjerget.
    En sjov oplevelse for hele familien 🙂
  • Slotte
    Bjergene i Tyrol gemmer på en lang række slotte. De fleste velbevaret og med mulighed for at komme indenfor. De fleste slotte og borge giver et godt indblik i middelalderens forsvarsværker i Tyrol.
  • Ishuler
    På nogle af de højeste bjerge med gletcher er det muligt at se ishuler. Hvad de enkelte ishuler kan byde på er lidt forskelligt. Men fælles for de fleste er at det er en unik oplevelse, som tager dig tilbage til fortiden.
  • Bobbane
    Tilbage fra de Vinter Olympiske lege i Innsbruck ligger bobbanen. Her kan personer over 12 år få en tur i en Bobslæde på hjul. Turen går ned ad den 1,2 kilometer lange bane med over 100 kilometer i timen. Husk at bestille tid i forvejen.
  • Innsbruck
    Tyrols hovedby, som emmer af charme og med bjerge til alle sider. Se mere herunder.

Innsbruck

Den gamle bydel i Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)
Den gamle bydel i Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)

Innsbruck er en by som udspringer fra middelalderen, med ca. 125.000 indbyggere. Byen fungerer idag som hovedstad i delstaten Tyrol.

Innsbruck ligger smukt placeret midt imellem bjerge, og er bedst kendt som skisportssted. Byen har da også flere gange ageret vært ved de Olympiske vinterlege.

Hos Ferieogbørn kan vi varmt anbefale at tage en tur til Innsbruck og gå en tur i den gamle bydel, hvor de gamle bygninger, hyggelige cafeer og mange muligheder for shopping, giver en god oplevelse for både små og store.

Oplevelser i Innsbruck

Pladsen ved Det gyldne tag i Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)
Pladsen ved Det gyldne tag i Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)
  • Aquadome Tyrol
  • Det gyldne tag
  • Den gamle bydel
  • Swarowski Crystal worlds
  • Innsbruck Alpine Zoo
  • Zillertalbahn
  • Skihopbanen
  • Slotte
  • Schwaz sølvmine
  • Kabelbane til Nordketten

Innsbruck kortet

Hvis i tager til det nordlige Tyrol, så vil i med minimum 3 overnatninger modtage Innsbruck kortet.
Innsbruck kortet er et personligt kort, som sikrer rabat på udvalgte oplevelser i og omkring Innsbruck.
Her kan man bl.a. køre gratis med offentlig transport, få gratis ture med udvalgte kabelbaner og få rabat en lang række museer.

Ved minimum 3 overnatninger på Natterer See Camping, modtager alle i familien automatisk et personligt kort, som kan benyttes med det samme.

Her er et lille udpluk af fordele med kortet:

  • 1 gratis tur med Muttersalm kabelbanen
  • Rabat på Mountcarts på Mutters Alm
  • Gratis offentlig transport med bybusserne i og omkring Innsbruck
  • Rabat på leje af cykler
  • Gratis guidede ture i og omkring Innsbruck – Bl.a. vandreture og cykelture
  • Rabat på Nordketten kabelbanen
  • Rabat på entrepriser på lokale museer – Bl.a. Swarowski Crystal Worlds
  • Og meget meget mere.

Beregn besparelser og se hvor og hvad du kan benytte Innsbruck kortet til – KLIK HER

Camping ved Innsbruck – FAQ

Hvor lang tager det at køre fra Danmark til Innsbruck?

Det tager ca. 10 timer fra den dansk grænse at køre til Innsbruck.
Læs mere i artiklen

Hvor ligger Natterer See Camping?

Natterer See Camping ligger få kilometer fra Innsbruck.
Læs mere i artiklen

Hvad er Innsbruck kortet?

Innsbruck kortet er et personligt kort som giver rabat og adgang til en lang række oplevelser omkring Innsbruck.
Læs mere i artiklen

Kan man cykle i bjergene omkring Natterer See camping?

Ja, der er rig mulighed for at cykle på landevej, grusveje på bjergene eller endda Downhill.
Læs mere i artiklen

Er Natterer See en børnevenlig campingplads?

Ja, det er den i høj grad! Campingpladsen er en mindre campingplads, med masser af aktiviteter for børn.
Læs mere i artiklen

Hvad kan man opleve i Tyrol om sommeren?

Der er masser af børnevenlige oplevelser i Tyrol om sommeren.
MTB, Cykle, vandre, bade, Rodelbahns og meget mere.
Læs mere i artiklen

Natterer See og Alperne om sommeren er et hit

Natterer See Camping, Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)
Natterer See Camping, Innsbruck (Foto: Ferieogborn.dk)

Østrig om sommeren skuffer på ingen måde!
Der er så meget at opleve i sommerårstiden i de østrigske alper og i dette tilfælde Tyrol, tæt ved Innsbruck. Der venter helt sikkert store oplevelser for de børnefamilier der tager turen til Østrig – eller tager et stop på vejen til Gardasøen. Oplevelserne står i kø og det er bare med at komme rundt på bjergene, komme på sightseeing i Innsbruck og opleve den helt utrolige natur der møder en ligemeget hvor man kigger hen.

Natterer See Camping er 5 stjerner værd – Det er en charmerende børnevenlig campingplads med alt man som familie behøver og så er det et godt udgangspunkt for dagsture til Innsbruck og de mange bjerge som ligger lige omkring.

Østrig om sommeren – JA TAK

Bedømmelse

Bedømmelse
81 100 0 1
Samlet bedømmelse af Natterer See Camping ved Innsbruck
Samlet bedømmelse af Natterer See Camping ved Innsbruck
81/100
Total Score
  • BØRNEVENLIG
    81/100 Meget godt
    Beskriver hvor godt stedet er for børn
  • TRANSPORT TIL STEDET
    86/100 Super godt
    Beskriver hvor nemt det er at komme frem til stedet
  • OMRÅDET GENERELT
    78/100 Meget godt
    Beskriver hvor godt området/stedet er lavet/indrettet
  • PRIS
    78/100 Meget godt
    Beskriver hvor dyrt eller billigt det er at komme ind og købe mad

FOR

  • Tæt på Innsbruck
  • Busforbindelse direkte til Innsbruck
  • Kort afstand til Muttersalm og flere andre bjerge
  • Rent og velholdt
  • Badesøen er klar og ren
  • Hyggelig restaurant
  • Toilet og Badeforhold er i top
  • Vandpark er et hit
  • Gode overnatningsmuligheder
  • Fantastisk natur

IMOD

  • Mange lokale besøger Natterer See i ferier og weekender, hvilket giver lidt for mange badegæster
  • Købmanden på pladsen er ekstrem dyr