Anmeldelse – Mallorca

Anmeldelse – Mallorca

marts 1, 2020 0 Af Martin Fisker

Mallorca for børn – Mallorca er en populær ferie-ø fyldt med muligheder for børnefamilier. Her er perfekte forhold for badeferie, cykelferie, dykkerferie og ikke mindst et sted hvor charterferie fungerer på alle måder.

Det er vigtigt at få det hele med på din ferie – Find pakkeliste til charterferien her

Området

Mallorca er en spansk ø, beliggende ca. 170 km ud for Barcelona på fastlandet. Mallorca ligger i det vestlige del af middelhavet, er ca. 3.600km2 stor, med et befolkningstal lige under 1 million. Det er dermed Spaniens største ø, med hovedbyen Palma med omkring 400.000 indbyggere som den største by på øen.
Når charterflyene lander, lander de i Palma. Herfra fordeles de over 10 millioner årlige turister rundt på øens mange hoteller. Faktisk udgør turismen på øen ca. 75% af den samlede omsætning, hvilket gør turismen til den klart største og vigtigste indtægtskilde på øen i dag.
De mange turister præger især øen i sommerhalvåret, hvor de fleste restauranter, hoteller, cafeer og bådture står klar til en bespise og underholde de mange turister.

Aktiv ferie på Mallorca

Mallorca set fra vandet
Mallorca set fra vandet

Midt på øen ligger flere bjerge og med hele 11 bjerge på over 1000 meter er Mallorca et populært sted for cykelturister, som her kan mixe en luksus hotelferie med daglige cykelture i den fantastiske natur og i udfordrende bjerglandskaber.
Kysten på Mallorca er fordelt imellem brede sandstrande til klippefulde udfordrende kyststrækninger. Denne blanding gør Mallorca til et godt sted at dykke og snorkle, for de mange klipper giver et rigt dyreliv lige under vandoverfladen. En tur ud for at snorkle kan klart anbefales for familier hvor alle kan svømme. Det er fascinerende for både børn og voksne at komme så tæt på de farvestrålende fisk og koralrev.

Badeferie på Mallorca for børn

Hotel i Alcudia bugten
Hotel i Alcudia bugten

Mallorca for børn er lig med “all inclusive” charterrejser. Når rejsen er booket og betalt er der blot tilbage at møde op i lufthavnen i Danmark, for så at blive guidet professionelt igennem flyvetur, transfer, hotelophold og udflugter.
Mange rejsebureauer arrangerer denne børnevenlige udgave af charterferie, og vi må indrømme at det fungerer!
For de fleste børn, især mindre børn, er det et stort plus at familien bliver fri for at skulle på restaurant hver aften, sidde pænt og vente på maden, og sidde pænt at vente på alle færdige med at spise. Med all inclusive skal familien blot møde op til morgenmad, frokost og aftensmad – gå direkte i buffeten, og når børnene typisk er færdige længe inden de voksne, kan de løbe ud og lege med alle de andre børn – Børnene hygger sig og mor og far slapper af – Ja det fungerer!

All inclusive

Alcudia
Alcudia

Vores all inclusive tur til Mallorca var på østsiden af øen ved Alcudia bugten, som strækker sig helt til Port d’alcudia, som er en hyggelig lille havneby med et rigt havne- og cafe-liv. Alcudia bugten kan anbefales til børnefamilier, da den lange brede strand ligger meget tæt på de fleste hoteller og er super børnevenlig. Der er mulighed for at følge stien langs stranden hele vejen fra hotelområdet til port d’alcudia, hvor der kan handles i de mange boder på havnen. Det er en smuk og hyggelig tur der bestemt kan anbefales.
I det hele taget er naturen på Mallorca super skøn og giver lyst til at komme ud og opleve mere. Her er der de fleste steder rig mulighed for at komme på bådture, se drypstenshuler, besøge Palma og meget mere.
Og med all inclusive hoteller, med store swimmingpools, vandrutschebaner og legeparker – Guider der står klar til at hjælpe familen afsted på udflugtsture og arrangere børneaktiviteter på hotellet – Ja så er der rammegaranti ifht. at få glade børn og forældre med overskud 😉

Bådtur på Mallorca
Bådtur på Mallorca

Mallorca er et skønt sted, hvor det er nemt at være turist. Alt er sørget for og alt fungerer. Derudover er der mange rejsebureauer der arrangerer rejser til øen – hvilket giver et stort udbud og gode priser, det er bare med at komme afsted!

Æv endnu en englænder i køkkenet

Eneste minus ved Mallorca er de mange udlændinge der har bosat sig på øen for at drive cafeer og restauranter. Det ødelægger en del af den traditionelle spanske charme. For hvem gider at have en englænder til at lave en spansk paella!
Dette koster lidt på den samlede anbefaling af Mallorca.

Tip: Undgå cafeer og restauranter der er ejet af udlændinge. Det kan være svært at se forskel, så kig efter hvem der står i køkkenet og hvem der serverer. Er det en englænder, så gør jer selv en tjeneste og gå forbi 😉

Vores anbefaling af Mallorca for børn

Børnvenlig☀️☀️☀️☀️☀️
Transport til stedet☀️☀️☀️☀️
Området generelt☀️☀️☀️☀️
Pris☀️☀️☀️☀️☀️
Samlet vurdering☀️☀️☀️☀️