Nye oplevelser til Halloween i Odense Zoo

Nye oplevelser til Halloween i Odense Zoo

oktober 12, 2021 0 Af Helle Jensen

Halloween i Odense Zoo: I efterårsferien fra d. 16. oktober til d. 23. oktober er der Halloween i Odense Zoo. I år er ZombieZOO blevet udvidet, professor Dyhr er igen klar med årets skattejagt for børn og parken er traditionen tro, pyntet med græskar, fugleskræmsler og andre hyggelige og uhyggelige udsmykninger.


Se flere forslag til efterårsferie med børn her


Halloween I Odense Zoo

Fra lørdag d. 16. oktober er der (u)hygge for børn og voksne, når Odense ZOO traditionen tro, er pyntet i smukke efterårsfarver og græskar til årets Halloween i ZOO.

Ikke alt er dog, som det plejer. Odense ZOO har udviklet på aftenprogrammet til ZombieZOO, der har fået to helt nye og skrækindjagende områder for børn over 10 år.

I løbet af dagen er programmet pakket med en masse spændende (dyre)oplevelser. Kom helt tæt på kryb og kravl i Darwins Hus, prøv at spise melorme, bliv sminket som spøgelse eller hjælp skøre Professor Dyhr med at finde en hemmelig vaccine i årets skattejagt for børn i alderen 3-6 år og 7-12 år. 

Det sker i Odense ZOO i efterårsferien (Ifbm. Halloween)

  • Halloween tema
    Parken er pyntet med græskar, fugleskræmsler m.m.
  • Professor Dyhr’s skattejagt
    Hjælp Professor Dyhr med at finde den hemmelige vaccine.
  • Kryb og Kravl i Darwins hus
    Kom helt tæt på kryb og kravl – hvis du tør 😉
  • ZombieZOO
    Når mørket falder åbnes 2 områder med Zombier.

ZombieZOO

Når mørket falder på efter klokken 18, starter ZombieZOO! I år er det delt i to helt nye områder, som zombierne er løs i. De modige børn og voksne kan både bevæge sig ind i Den Hjemsøgte Camp og videre ud på De Dødes Bro, eller for de lidt ældre børn er der mulighed for at vove sig ned i Rædslernes Kælder i de mørke og kolde gange under pingvinerne.

ZombieZOO leveres ligesom sidste år af Dystopia Entertainment, der har specialiseret sig i events som denne. Zombierne er løs i områderne hver aften fra lørdag d. 16. oktober til lørdag d. 23. oktober fra klokken 18.00 til kl. 21.00.

Det er gratis at vove sig ind i de 2 zombie-områder når entrébilletten er betalt. Det anbefales at man som minimum er 10 år for at opleve Den Hjemsøgte Camp og De Dødes Bro, og 12 år for at besøge Rædslernes Kælder.

Åbningstider og Priser

Åbningstider:

  • Odense ZOO holder åbent i efterårsferien fra kl. 9.00 til kl. 21.00
  • Jagten på Zombie-vaccinen fra kl. 10.30 til kl. 16.00
  • ZombieZOO fra kl. 18.00 til kl. 21.00

Priser:

  • Voksne (fra 12 år): kr. 195,-
  • Børn (3-11 år): Kr. 100,-

TIP:
Som noget nyt kan man i år købe et armbånd, der giver fri entré til hele uge 42. Armbåndet koster 50 kroner oveni den almindelige entrépris. Dermed kan man komme alle de gange, man har lyst til i efterårsferien. 


Kilde: Pressemeddelelse / Odense ZOO