Efterårsferie på RAGNAROCK
oktober 3, 2021Efterårsferie på RAGNAROCK: I efterårsferien på RAGNAROCK kan familier med både store og små børn opleve spændende aktiviteter på RAGNAROCK. For de mindste byder ugen på familieomvisninger og oplevelsesjagt i museets faste udstilling, og for de større børn og voksne er der mulighed for guidede ture udstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Med et håb om en fornuftig vejrudsigt for efterårsferien, er der gådejagt på Dyrskuepladsen.
Efterårsferien på RAGNAROCK byder dermed både på gamle kendinge og nye aktiviteter for børnefamilier.
TIP:
Se flere aktiviteter for børn i efterårsferien her
”Siden vi åbnede vores særudstilling om Roskilde Festival har vores ferieaktiviteter knyttet sig dertil, men i efterårsferien sætter vi også fokus på vores faste udstilling”
fortæller museumsinspektør Tine Moberg og fortsætter:
”Nu kan gæsterne også komme med på vores RAGNAROCK highlights-omvisning, som giver en intro til hele museet og tager udgangspunkt i vores faste udstilling. Til børnefamilierne er der mulighed for at komme med på familieomvisningen: mig og musikken, hvor der både skal quizzes, snakkes og danses. Vil familierne hellere gå på opdagelse på egen hånd, kan de være med til at løse RAGNAROCK-mysteriet ”På sporet af rocken”. Derudover er der også stadig mulighed for at komme med på omvisningen i særudstillingen om Roskilde Festival”.
Overblik over aktiviteter i efterårsferien på RAGNAROCK
Familieomvisning – Mig og Musikken
Tag danseskoene på, din familie og bedste venner i hånden og kom helt tæt på musikkens verden, når der hver formiddag i efterårsferien inviterer til en helt speciel tur gennem vores faste udstilling. Kan du danse ”The Floss”? Og kan dine forældre danse ”Macarena”? – det finder vi ud af 🕺
Der bliver spillet musik, danset, snakket, quizzet og kørt rundt på verdens største pladespiller – Det er efterårsferie på RAGNAROCK, og det er for børn!
- Hvornår: Mandag – fredag i uge 42 kl. 11.00-11.45
- Pris: 160 kr. for voksne (+billetgebyr), børn er gratis.
Find billetter her
På sporet af Rock
Der går rygter om at rocken er død, men kan det virkelig passe?
Hvis det viser sig at være sandt, bliver RAGNAROCK nødt til at skifte navn i en fart, så der bliver brug for hjælp..
I RAGNAROCKs oplevelsesjagt ”På sporet af rock” bliver børn og voksne sendt tilbage i tiden – Til dengang rocken kom til Danmark. Gennem små opgaver, dans og spørgsmål, kan man hjælpe med at løse mysteriet om, hvad der egentlig er sket med rocken.
Oplevelsesjagten er for hele familien i efterårsferien. Hjælp museet med at løse det nervepirrende mysterium – Lever rocken stadig i 2021?
- Hvornår: Hele uge 42 i museets åbningstid.
- Pris: Gratis når entreen er betalt.
Omvisninger i “Smattens Magi”
Roskilde Festival har været en stor del af musikkens historie – Her har Roskilde Festivals persongalleri været både skævt og broget. Nu kan du komme med på en guidet tour gennem 50 års magiske øjeblikke på Dyrskuepladsen i Roskilde.
I ly for regnen under de smattede havepavilloner, kommer man med bag om disken med de frivillige, og helt tæt på scenens idoler. Dette gøres sammen med festivalens publikum, for publikum har altid været hovednavnet på Roskilde. Få fortællingen om en festival, der aldrig står stille, og som har sat blivende spor i smatten foran Orange scene og hos tusindevis af gæster fra hele verden.
Gådejagt på festivalpladsen
I efterårsferien kan er der gådejagt mellem kunstværker og musikalske minder på Dyrskuepladsen i Roskilde. Dette for at finde festivalens ånd. Oplev hele festivalområdet i Roskilde på en helt ny og anderledes måde, når RAGNAROCK i samarbejde med gådefirmaet HV?M præsenterer en udendørs gådejagt, der udfordrer spillerne i musik, meninger og minder. Med gådepapir og mp3-afspiller skal man sammen løse gåderne og udforske pladsen, men også hinandens musiksmag og holdninger.
Efterårsferie på RAGNAROCK – Info om tid, pris og sted
Familieomvisning: Mig og Musikken
- Hvornår: Mandag – fredag i uge 42 kl. 11.00-11.45
- Pris: 160 kr. for voksne (+billetgebyr), børn er gratis.
Find billetter her
På sporet af Rock
- Hvornår: Hele uge 42 i museets åbningstid.
- Pris: Gratis når entreen er betalt.
Omvisning: RAGNAROCK Highlights
- Hvornår: Mandag – fredag i uge 42 kl. 12.00-13.00
- Pris: 160 kr. (+billetgebyr)
Find billetter her
Omvisning: ”Hegnet er væltet! Roskilde Festival 50 år”
- Hvornår: Tirsdag og torsdag i uge 42 kl. 13.30-14.30
- Pris: 160 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes her:
Tirsdag d. 19. oktober
Torsdag d. 21. oktober
Er I der Roskilde – RAGNAROCKs Mystery Walk
- Hvornår: Mandag-fredag i tidsrummet 10.30-16.30
- Pris:
– Almindelig billet: 50 kr. pr. person (+billetgebyr)
– Billet inkl. varmt og sødt: 105 kr. pr. person (+billetgebyr) - Varighed: 2 timer.
- Antal deltagere: 2-6 spillere
- Alder fra: 10-100 år.
Find billetter her
Kilde: Pressemeddelelse / RAGNAROCK