Bedste forlystelsespark 2020

Bedste forlystelsespark 2020

oktober 26, 2020 0 Af Martin Fisker

Årets bedste forlystelsespark? – Djurs Sommerland er netop kåret som ”Årets Forlystelsespark 2020”

Danske børnefamilier har netop kåret Djurs Sommerland som ”Årets Forlystelsespark”. Prisen blev uddelt søndag ved det store prisshow i Tivoli afholdt af Børn i Byen. Prisen som Årets forlystelsespark 2020 sætter dermed et fornemt punktum for en noget anderledes sæson i Djurs Sommerland.

”Vi har været oppe imod et utroligt stærkt felt af nominerede, som bl.a. talte både Tivoli, LEGOLAND og Fårup Sommerland, og vi er stolte og glade for, at vi har vundet titlen som ”Årets Forlystelsespark 2020”. Prisen uddeles på baggrund af børnefamiliernes stemmer. Priser som denne betyder særligt meget for os, da netop børnefamilierne er vores kernemålgruppe, og dem vi gerne vil give mindeværdige oplevelser,”

Siger administrrende direktør Henrik B. Nielsen
Bondegårdsland - Djurs Sommerland (Foto: Ferieogbørn.dk)
Bondegårdsland – Djurs Sommerland (Foto: Ferieogbørn.dk)

Et udfordrende år for attraktioner

Prisen kommer i kølvandet på en sæson, som direktøren vurderer,har været udfordrende, men fornuftig, når alt tages i betragtning.

”COVID-19 har været en stor udfordring for alle attraktioner i Danmark, men alt i alt ser vi tilbage på en acceptabel sæson i Djurs Sommerland omstændighederne taget i betragtning. Da forlystelsesparker fik lov til at åbne i juni, halvanden måned senere end vores planlagte åbning, var vi bagud med omkring 160.000 gæster. På trods af to ekstra åbningsweekender i september var der langt op til de forventede 780.000 gæster – så at vi realiserer et besøgstal på 450.000 et år som i år, kan vi godt være tilfredse med,” fortsætter Henrik B. Nielsen. 

Besøgstallet blev godt hjulpet på vej med en efterårsferie hvor Djurs Sommerland traditionen tro inviterede til “Magisk Halloween”.
Den populære event, hvor hele parken var pyntet med over 30.000 græskar tiltrak sidste år omkring 100.000 gæster i løbet af 9 åbningsdage omkring efterårsferien og er dermed et af årets største trækplastre.

”Der er ingen tvivl om, at en sæson som denne sætter sine spor hos os og i turismebranchen generelt, men i Djurs Sommerland er vi fortrøstningsfulde. Vi fortsætter udviklingen og glæder os til at vise vores gæster den næste store investering i 2022, hvor vi åbner endnu et helt nyt temaland – Dinosaurland. Sæson 2021 skyder vi i gang fredag St. Bededag d. 30. april 2021, og vi satser på en mere ”normal” sæson end i år,” afslutter Henrik B. Nielsen.

Flere kåringer som bedste forlystelsespark

Søndagens kåring som årets forlystelse 2020 er ikke den eneste kåring Djurs Sommerland nu kan bryste sig af i 2020. Tidligere i år er forlystelsesparken kåret af flere andre medie som årets forlystelsespark.

I marts måned blev Djurs Sommerland bl.a. kåret af 5.000 feriegæster hos Dancenter som Danmarks bedste sommerland. Her opnåede parken en karakter på 4,38, hvor 5 er højeste score.

Også det Svenske medie barnsemester.se har kåret Djurs Sommerland til en pris i 2020. Her er det prisen som “Bedste sommerland i norden”, som er uddelt efter siden brugere har stemt.

Kort info om årets bedste forlystelsespark

Hvor ligger Djurs Sommerland?

Djurs Sommerland ligger ved Nimtofte på Djursland.
Find på kort her

Bedste forlystelsespark 2020?

Med flere kåringer som årets forlystelsespark 2020 må det være Djurs Sommerland 🙂 – Se mere her

Hvor mange besøgende har Djurs Sommerland har i sæsonen 2020?

I 2020 har Djurs Sommerland haft 450 besøgende, som ligger noget under det forventede pga. covid-19 restriktioner.

Hvornår åbner Djurs Sommerland i 2021

Sæson 2021 starter fredag St. Bededag d. 30. april 2021.

Bedste forlystelsesparker i Danmark

Kort over bedste forlystelser og attraktioner i Danmark
Kort over bedste forlystelser og attraktioner i Danmark

I Danmark har vi mange gode forlystelsesparker – Her er Djurs Sommerlnad nu officielt helt i spidsen som den bedste forlystelsespark i 2020. Men hos Ferie og Børn kan vi sagtens anbefale at besøge et par stykker mere ud over Djurs Sommerland.

Med kortet over forlystelsesparker og andre attraktioner i Danmark kan du nemt finde familiens næste oplevelse – Søg på kortet her.

Kilde: Djurs Sommerland