Tysklands julemarkeder er tilbage

Tysklands julemarkeder er tilbage

november 2, 2021 0 Af Martin Fisker

Tysklands julemarkeder er tilbage: Til julen 2021 satser mange delstater i Tyskland på at gennemføre de populære julemarkeder efter sidste års corona-nedlukning. Dermed kan danske familier igen glæde sig til Glühwein, brændte mandler og julehandel i den fantastiske juleatmosfære på de tyske julemarkeder.

Se også: Disse attraktioner holder åbent til Jul

Rygende varm Glühwein i kombination med duften af brændte mandler og currywurst – det er opskriften på julestemning! For mange danskere er et besøg ved Tysklands julemarkeder blevet en fast juletradition, som desvære ikke blev til noget sidste år grundet corona-pandemien. Dermed er glæden sandsynligvis endnu større i år! I år har mange delstater i Tyskland bestemt sig for at gennemføre julemarkederne – til stor glæde for både lokale og turister. 

Herunder finder du et udvalg af Tysklands mange hyggelige julemarkeder:

Julemarkedet i Lübeck og Christkindlmarkt i Nürnberg 

Lübeck ligger tæt ved den danske grænse og er derfor en populær destination for især danskerne. Julemarkedet er efterhånden så populær at byen har fået tilnavnet «Nordens juleby». Markedet finder sted i den gamle bydel, hvor byens 700 år gamle rådhus danner den perfekte kulisse til Julemarkedet. 

Et af Tysklands julemarkeder er julemarkedet i Lübeck © LTM/ Olaf Malzahn
Et af Tysklands julemarkeder er julemarkedet i Lübeck © LTM/ Olaf Malzahn

“Vi glæder os over igen at kunne ønske besøgende velkommen til julemarkedet i år. De aktuelle coronarestriktioner gør det muligt for Lübeck at arrangere julemarkedet uden begrænsninger i antal boder, men vi holder naturligvis øje med situationen og tager vores forholdsregler.”

Fortæller Barbara Schwartz, markeds- og indholdschef ved Lübeck und Travemünde Marketing GmbH.

Chriskindlmarkt i Nürnberg ©floriantrykowski.com/ Florian Trykowski
Chriskindlmarkt i Nürnberg ©floriantrykowski.com/ Florian Trykowski

Tysklands mest berømte julemarked, Christkindlmarkt i Nürnberg, har også meldt klarsignal for 2021. Af hensyn til corona bliver markedet i år udvidet til flere områder af byen Nürnberg. Dette er for at forhindre for store folkemængder på for lidt plads. Der indføres også envejsgågader af samme årsag.

Jul i Niedersachsen

Også den tyske delstat Niedersachsen har givet grønt lys til julemarkederne i byer som Hannover, Braunschweig og Wolfsburg. 

Wolfsburg – Julehandel i Porschestrasse

Mange forbinder måske Wolfsburg med byens fodboldhold og biler – Men byen har også en del hestekræfter når det kommer til shopping. Byens centrale shoppinggade hedder selvfølgelig Porschestrasse. 

Når julegavehandlen er gjort, lokker området Autostadt. Om vinteren forvandles det til et fantastisk vinterlandskab med masser af strålende lys og en stor skøjtebane. 

Et af Tysklands ældste julemarkeder er Julemarkedet i Braunschweig ©Braunschweig Stadtmarketing GmbH
Et af Tysklands ældste julemarkeder er Julemarkedet i Braunschweig ©Braunschweig Stadtmarketing GmbH

Julemarked i Braunschweig

I byen Braunschweig udgør byens domkirke og borgen Dankwarderode kulissen for byens historiske julemarked, som kan dateres helt tilbage til 1505. Fra byens 61 meter høje rådhustårn kan du nyde den fantastisk udsigt over julemarkedet.

Juleshopping i Hannover

Hannover centrum er et af Tysklands beste shoppingområder og dermed et oplagt valg for julegavehandel. Den gamle bykerne med de mange bindingsværkshuse og historiske Marktkirche bliver til juletid lavet om til et stort julemarked med masser af boder som sælger keramik, legetøj og julepynt. 

Julemarkedet i Hannover ©HMTG/ Lars Gerhardts
Julemarkedet i Hannover ©HMTG/ Lars Gerhardts

Juletræ og julepynt stammer fra Thüringen i Tyskland

Mange af juletraditionerne som vi kender i dag stammer fra Thüringen. Så det er en helt unik julestemning i delstaten med kaldenavnet «Tysklands grønne hjerte». Det var Adelheid von Sachsen-Meiningen fra Thüringen som importerede et juletre til England for at glæde sine nevøer og niecer da hun var dronning i landet mellem 1830 og 1837. Det blev juletræets første skridt mod udbredelsen til resten af verden. 

Også traditionen med at sætte julepynt på juletræet stammer fra Thüringen, mere præcist fra den lille by Lauscha. Her fik glasblæsere for over 160 år siden ideen om at fremstille glaspynt til juletræet. Juletræskugler i glas fremstilles fortsat i området og er en oplagt julesouvenir at bringe med sig hjem. 

Domkirka og julemarkedet i Erfurt ©Erfurt Tourismus & Marketing GmbH/ Matthias F. Schmid
Domkirka og julemarkedet i Erfurt ©Erfurt Tourismus & Marketing GmbH/ Matthias F. Schmid

Erfurt i Thüringen byder på idyllisk julemarked

Hovedstaden i Tysklands grønne hjerte hedder Erfurt, og julemarkedet her hører til de smukkeste og mest idylliske blandt Tysklands julemarkeder. Julemarkedet i Erfurt har ca. 200 boder, og den traditionelle julestollen og Thüringens berømte bratwurst er selvfølgelig et must på markedet. Højdepunktet finder man bogstaveligt talt i det 25 meter høje juletræ.

Julemarkeder i Tysklands store byer

I Tysklands storbyer som Berlin, Frankfurt, Hamborg og Stuttgart er forberedelsene til årets julemarkeder i fuld gang. I hovedstaden Berlin er der mange julemarkeder at vælge mellem: Fra det traditionelle med skøjtebane på Alexanderplatz, til det smukke marked på Gendarmenmarkt mellem den tyske og den franske kirke. I de mange boder finder man eksklusivt håndværk, julepynt og souvenir – og selvfølgelig den nødvendige julehygge i form af varme drikke og dejlig mad. 

Et af Tysklands julemarkeder er julemarkedet i Berlin på Gendarmenmarkt ©Getty Images/ querbeet
Et af Tysklands julemarkeder er julemarkedet i Berlin på Gendarmenmarkt ©Getty Images/ querbeet

For skandinaviske turister kan det være sjovt at tage turen til julemarkedet Lucia på Kulturbrauhaus i Prenzlauer Berg. Markedet er dedikeret til de nordiske lande med nordiske specialiteter. 13. december er der selvfølgelig Lucia-optog.

Julemarked i Frankfurt

Julemarkedet i Frankfurt kan dateres helt tilbage til 1393 og tiltrækker årligt mere end tre millioner besøgende som nyder et smukt udsmykket centrum med tusindevis af julelys. Sædvanligvis sælger over 200 boder klassiske trælegetøj, juledelikatesser og mange andre juleting. Julemarkedet er også kendt for sin historiske karrusel med heste af udskåret træ. 

Der er med andre ord meget at glæde sig til på de tyske julemarkeder i år. 

Frohe Weihnachten 🎄

Kilde: Pressemeddelelse / Tysklands Turistkontor