Duinrell – Børnevenlig camping i Holland
juni 22, 2023Duinrell – Børnevenlig camping i Holland – En halv times kørsel fra Amsterdam ligger campingpladsen Duinrell. Ifølge Tripadvisor er campingpladsen på top 10 over de bedst anmeldte campingpladser i Holland.
Duinrell byder på masser af sjov for børn og voksne. Her finder man en større forlystelsespark og et af europas største badeland. Kort fortalt – Her er alt hvad der kan forventes af et luksus campingophold for børnefamilier.
TIP:
Kombiner ferien til Duinrell med et par dages overnatning i Amsterdam – Se Ferie og Børns anbefaling af Amsterdam her.
Herunder finder du alt du skal vide om Duinrell – Holiday Park:
Et godt alternativ til Duinrell er Südsee Camp i Tyskland – Læs alt om Südsee Camp her.
Overnatningsmuligheder på Duinrell
På Duinrell kan man campere med telt og campingvogn, men størstedelen af pladsen består af lodges, hytter og mobile-homes.
Se overnatningsmuligheder og book direkte hos Duinrell her
Lige meget hvor på pladsen man bor, så er afstanden til indkøb, restauranter, badeland og tivoli forholdsvis kort. De mange muligheder for overnatning giver mulighed for at vælge lige netop den type ophold, som familien finder rigtig. Det kan være i et logde-tent, som giver en form for glamping i et råt look med træmøbler og teltdug. Eller hvad med en luksus hytte med træterrasse, hvor de varme sommeraftener kan nydes med kortspil og kolde drikke på terrassen. Mulighederne er mange og kvaliteten i top !
Forlystelsesparken i Duinrell er i top
Duinrell er kendt for sin forlystelsespark med mere end 40 forlystelser, som ligger i forlængelse af campingpladsen.
Man kan måske være nervøs for at denne forlystelsespark larmer så voldsomt at man kan høre brølene fra rutschebanerne på hele pladsen. Dette er heldigvis ikke tilfældet 🙂
Faktisk fungerer det overraskende godt! Forlystelsesparken ligger godt placeret og starter med legepladser og boder. Jo længere man kommer ind i parken, finder man rutchebaner, flyvemaskiner, kælkebaner, både og mange flere forlystelser for børn i alle aldre. Faktisk er her 40 forlystelser – Alle er gratis for overnattende gæster på campingpladsen.
Vær opmærksom på:
I weekenderne er der typisk flere mennesker i parken, da lokale hollændere også besøger parken udefra.
Benelux største badeland – Tiki Pool
Badelandet i Duinrell er et kæmpe hit! Badelandet er delt op i 2 dele. En udendørs del og en indendørs del. Disse er enormt forskellige.
For at få adgang til både udendørs og indendørs badeland, skal man booke plads via “Tikibad vouchers” som gives ved check-in ved ankomst til Duinrell. Her vælger man dag og tidspunkt for sit ønskede besøg i badelandet. En fin ordning, således at gæsterne fordeles over hele dagen og man slipper for alt for lange køer til rutschebanerne.
Udendørs badeland
Den udendørs del består af 2 bassiner. Et for de små børn og et for de større børn med en vanddybde på 1 meter til 1,5 meter. Herudover er der 2 vandrutschebaner som alle kan være med til at prøve. Området for det udendørs badeland er forholdsvis stort og giver mulighed for at medbring badehåndklæder og ligge sig på de velholdte græs-arealer der omkranser de 2 bassiner. Er man hurtig er der også mulighed for at låne (gratis) de opstillede liggestole. Der er dog desværre ofte få liggestole og mange gæster.
Vær opmærksom på:
Der er 4 timers adgang om dagen til den udendørs pool.
Indendørs badeland
Tiki pool er det indendørs badeland i Duinrell – Benelux største badeland!
Det indendørs badeland er stedet for modige børn og voksne. Her kan alle få prøvet deres grænser for fart i vandrutschebaner 🙂 Her er mere end 1,5 km vandrutchebane fordelt på hele 21 forskellige rutschebaner – Det er ret vildt!
Her kan man overveje om man er til de vilde turbo-baner, de mere familievenlige soft-baner i børneområdet “La Playa” eller om man er mere til at sidde 2 og 2 i baderinge der suser igennem skiftevis lys og mørke.
Tiki Pool indeholder også et større bølgebassin med mulighed for mere almindelig badning, en strøm-kanal hvor man kommer igennem flagermusgrotten og spa-bad.
De 2 timers adgang flyver afsted – så det kræver nok et par besøg at komme igennem alle mulighederne i dette enorme badeland.
Vær opmærksom på:
Der er 2 timers adgang om dagen til den indendørs pool.
Priser for børnevenlig camping i Holland
Her er vores udgifter til 7 overnatninger i uge 29 på Duinrell – Holiday Park med 2 børn og 2 voskne.
- 4 personers Duingalow: Kr. 12.750,-
- Turist skat: Kr. 285,-
- Leje af lagener til 4 personer: Kr. 210,-
- Reservationspris: Kr. 190,-
- Fri adgang til Tiki Pool: Kr. 0,-
- Fri adgang til forlystelsespark: Kr. 0,-
- SAMLET PRIS for 7 overnatninger: Kr. 13.435,-
Beregn Jeres feriebudget nemt og enkelt her
Prisen ligger i den høje ende – Men det vigtigt at medregne fri adgang til tivoli og badeland. Derudover er der andre overnatningsmuligheder på den stærkt børnevenlige campingplads, som fås billigere. Om prisen vurderes for høj eller fair afgøres derfor af hvor meget værdi i som familie tillægger badeland og tivoli.
Duinrell FAQ
Duinrell ligger i Holland mellem Amsterdam og Rotterdam.
Der er hele 21 rutschebaner i Tiki Pool 🙂
Det største badeland i Benelux finder man i Duinrell Holiday Park.
Prisen på opholdet afhænger af tid på året, antal overnatninger og valg overnatningsmuligheder.
Læs mere i artiklen.
Camping på Duinrell i Holland giver adgang til badeland, tivoli, legepladser, indkøbsmuligheder, restauranter og meget mere.
Læs mere i artiklen.
Det tager ca. 6 timer at køre i bil fra den danske grænse til Duinrell. Forvent lidt længere transport tid med campingvogn.
Anbefaling af Duinrell – Børnevenlig camping i Holland
Duinrell – Holiday Park er en imponerende børnevenlig campingplads i Holland. Her er alt hvad man kan drømme om som luksus campist. Med en både indendørs og udendørs pool, forlystelsespark og masser af aktiviteter for børn, så er der lagt op til en actionfyldt ferie for hele familien.
Med en transporttid på ca. 6 timer i bil fra den danske grænse, så er det overskueligt at køre til Duinrell med børn i bilen, hvilket gør denne campingplads til et seriøst alternativ for de mange danskere som hvert år kører til Gardasøen.
Duinrell byder på masser af spædende overnatningsmuligheder, fri adgang til et inspirerende tivoli og Benelux største badeland! Så værsgo – For en børnefamilie med overvejelser om luksus camping med masser af underholdning, så bliver det ikke meget bedre!
På Hollandsk manér – Kijk uit naar een fijne vakantie in Nederland 🙂
Bedømmelse
Bedømmelse-
Børnevenlig86/100 Super godtBeskriver hvor godt stedet er for børn
-
Transport til stedet93/100 Super godtBeskriver hvor nemt det er at komme frem til stedet
-
Området generelt96/100 FantastiskBeskriver hvor godt området/stedet er lavet/indrettet
-
Pris65/100 GodtBeskriver hvor dyrt eller billigt det er at komme ind og købe mad
FOR
- Gode overnatningsmuligheder
- Børnevenlig
- Tiki Pool
- Forlystelsespark
- Skøn omkringliggende natur med gå og cykelruter
- Kort afstand til Amsterdam
- Fri adgang til alle aktiviteter
IMOD
- Prisen er lidt høj