
Bag med børn: Sirupskage
december 10, 2020BRUGERNES BEDØMMELSE AF OPSKRIFTEN PÅ SIRUPSKAGE
User Review
( votes)Mormors Sirupskage med smørcreme er en fast juletradition i vores familie. Hvert år kommer kagen på bordet når familien er samlet til jul. Her serveres kagen typisk sammen med den hjemmelavede havregrynskugler, jødekager og fedtebrød. Sirupskagen et hit for både børn og voksne.
Opskriften på Mormors sirupskage er nem at gå til, men kræver lidt hjælp fra en voksen for at børn kan give sig i kast med bagningen af denne kage. Det er dog vigtigt at starte dagen før kagen skal serveres, da kagen skal skæres igennem på tværs for at tilføje smørcreme imellem de 2 lag kage.
Her kan du finde flere ideer til Julebagning med børn
SIRUPSKAGE
Arbejdstid: Ca. 35 min. (Bag med børn: 1 time)
Bagetid i ovn: 1 time og 15 minutter
Antal: 1 stk. kage – nok til 8 personer.
Det skal du bruge:
- 75 g smør / margarine
(evt. ½ – ½) - 125 g sukker
- 125 g sirup
- 1 æg
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. nelliker
- 1 tsk. ingefær
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. bagepulver
- 250 g mel
- 1 dl kærnemælk
Glasur:
- Flormelis
Sådan gør du:
- Smør / margarine, sukker og sirup koges op under omrøring. Køles af til stuetemperatur.
- Æg røres i.
- Mel og krydderier blandes og røres i sirupsblandingen skiftevis med kærnemælk.
- Bages nederst i ovnen i ca. 1 tim. og 15 min. ved 160 grader.
- Dagen efter flækkes kagen, lægges sammen med smørcreme og overtrækkes med glasur (flormelis og vand) og pyntes evt. med krymmel.
Nem opskrift på sirupskage.
Kort om Sirupskage
Det tager blot 15-20 minutter at lave kagen – Den skal dog stå natten over inden den kan serveres med smørcreme. Se mere i opskriften
Ja, opskriften er nem at gå til. Mindre børn skal dog have hjælp af en voksen, da ingredienser skal koges på komfuret.
Sirupskage kan serveres hele året – men kagen passer perfekt til den kolde årstid og benyttes derfor ofte til jul.