Anmeldelse – Hafjell

Anmeldelse – Hafjell

januar 9, 2024 0 Af Helle Jensen

En skiferie med børn i Hafjell er en sikker favorit, især til familier med børn under 10 år. I Hafjell er der gode muligheder for overnatning, godt sammenhængende skiområde og selvfølgelig – god sne!


TIP:
Find flere forslag til skiferie for Børn – Klik her


Hafjell på ski – Området

Hafjell ligger i Lillehammer ski resort, som tidligere har lagt sne til OL tilbage i 1994. Men det betyder at området dengang fik et gevaldig løft, som der siden er bygget videre på. Hafjell er bl.a. en af få nordiske skiområder med Gondol.

Har du købt liftkort til skiferien Hafjell, får du samtidig adgang til hele Lillehammer Ski Resorts, som betyder at du kan benytte liftkortet i 3 tætvedliggende områder. Disse er Kvitfjell, Skeikampen og Sjusjøen. Det er dog en god ide at komme ud på løjperne i god tid, da lifternes åbningstid frem til 31 Januar er begrænset til kun 6 timer pga. de få solskinstimer på denne tid af året. (Åbningstider fra 9.30 til 15.30)
Husk at købe liftkort online hjemmefra (Hvis det ikke er med i den bestilte ferie). Ved at bestille online sparer du ca. 15% på prisen. Du kan se priser og købe liftkort her.

Udsigt over hytter i Hafjell
Udsigt over hytter i Hafjell

Overnatningsmulighederne i Hafjell er mange og langs løjperne ligger de mange hytter smukt placeret, med ski-in / ski-out. Når du booker skal du dog være opmærksom på at selvom hytten ligger lige ved løjpen og udlejer skriver ski-in / ski-out, kan der stadig være 250 meter at gå til nærmeste mulige åbning til løjpen, for at kunne klikke på skiene. Det er især vigtigt at være opmærksom på dette med små børn, hvor 250 meter op ad bakke kan være en lang tur, en dag efter skiskole og 3-5 timer på ski.

Husk at ligge et rejsebudget inden rejsen bestilles – Beregn dit rejsebudget her.

Skiferie med børn i Hafjell

Hafjell er et perfekt område for børn under 10 år. Skal børnene lære at stå på ski, så finder man et stort yderst velegnet område med 2 transportbånd, som kan benyttes af alle.
På den ene side af båndene er der opsat flere figurer, så de elementære øvelser med at dreje og bremse kan øves. Endda med en målstreg for enden, så hver nedløb kan fejres på den helt rigtige måde.
På den anden side er der lavet udfordringer for de lettere øvede børn (eller voksne) med små “sliders” og hop.
Da dette område ligger lige hvor gondolen kører op og ned – så vil det være muligt for alle at nå frem til dette kanon-område til børn!

Og når børnene er trætte, så er der sat borde og bænke op til den medbragte mad – og trænger du til varmen, kan der benyttes en varmestue eller besøge den hyggelige restaurant der ligger samme sted med fin udsigt ud over dalen. Men husk penge – AV AV 😉

Hafjell Pistekort
Hafjell Pistekort

Transport til Hafjell

Transport med børn er helt klart vigtigt når destinationen til skiferien bestemmes. Turen til skiferie i Hafjell tager omkring 12 timer indregnet ventetid ved færgen til Larvik, Haugesund eller Oslo. Næsten halvdelen af rejsetiden foregår dog på færgen, hvor børnene kan benytte sig af små legeområder og forældrene kan tage en kop kaffe. (Det er muligt at medbringe egen mad)
Det er en god ide at bestille færge i god tid, da mange danskere tager på ski i Norge, så de mest eftertragtede færge-tider kan blive udsolgt ret hurtigt.

Få styr på pakkelisten til skiferien – her

Bedømmelse

Bedømmelse
80 100 0 1
Samlet bedømmelse af skiferie i Hafjell, Norge
Samlet bedømmelse af skiferie i Hafjell, Norge
80/100
Total Score
  • BØRNEVENLIG
    92/100 Super godt
    Beskriver hvor godt stedet er for børn
  • TRANSPORT TIL STEDET
    67/100 Godt
    Beskriver hvor nemt det er at komme frem til stedet
  • OMRÅDET GENERELT
    81/100 Meget godt
    Beskriver hvor godt området/stedet er lavet/indrettet
  • PRIS
    78/100 Meget godt
    Beskriver hvor dyrt eller billigt det er at komme ind og købe mad

FOR

  • Børnevenligt område
  • God skiskole
  • Masser af muligheder for leje af hytter
  • Godt liftsystem
  • Mulighed for ski in / ski out
  • Mulighed for budgetvenlig skiferie

IMOD

  • Maden er dyr (kan medbringes hjemmefra)
  • Restauranter i skiområdet er dyre